Kontakt os






 

Julen på DR
Torsdag 8. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der bliver både underholdning, dokumentarprogrammer og julespecials på DR1 i juledagene. Bonderøven juler på Kastaniegården, brødrende Price kommer på hårdt arbejde, når de glade amatør-kokke i juledagene deltager i et kokketræf med Nordens dygtigste kokke. Der er DRs Store Juleshow med Ditte Hansen som vært. Juleaften med Stig Rossen og så den traditionelle julehilsen til Grønland.
DRs Julehilsen til Grønland har - tradtionen tro - Julie Berthelsen som aftenens vært og i år får hun selskab af det grønlandske band Nanook samt Benny Andersen og Dodo fra Danmark. Det sendes torsdag den 22. december kl. 20.


Børnenes jul på DR

Julen siges at være 'børnenes tid', og DR har da også både sjov og julestads for de mindste. Mens børnene venter på den store aften, sender Jacob Riising live fra julestudiet i Christianshavn. Her byder han på julekaraoke, -gaver, de bedste julefilm og meget mere. Det sker i programmet ’Vi juler for fedt’ den 24. december kl. 09.00-14.25.

Og så er der (jo) 'Fra alle os til alle jer' - der bl.a. byder på gensyn med Bambi samt Lady og Vagabondens spaghettimiddag. Traditionen tro har Jesper Fårekylling en overraskelse i ærmet. Den 24. december kl. 16.


Film

I juledagene byder DR på filmperler lige fra gamle klassikere som 'Frøken Nitouche', musicalen 'Mama Mia' og dokumentarfilmen ’Svend Auken’. Yderligere viser DR to unikke dokumentarprogrammer om 'De kongelige juveler', der igennem århundreder har været med i magtspil, kærlighedsforhold og familiefejder.


Overraskelser og tilbageblik på året der gik

I ’Her er dit liv’ overrasker Puk Elgaard skuespilleren Peter Frödin - den 25. december kl. 20 og komikeren Casper Christensen - den 30. december kl. 20.

Sidst - men ikke mindst - kigger DR tilbage på året 2011 i 'Året der gik' - den 27. december kl. 20 - og i 'DR 1 - Det bedste TV' den 29. december kl. 20.


Julens programmer:

Her er en samling af nogle af de vigtigte 'jule-programmer på DR:


’De kongelige juveler’ d. 11.12. og 18.12 kl. 20.00
’DRs Store Juleshow’ d. 16.12. kl. 20.00
’De Kongelige juveler’ d. 11.12. og 18.12. kl. 20.00
’Bonderøven op mod jul’ d. 20.12. kl. 20.30
’Julehilsen til Grønland’ d. 22.12 kl. 20.00
’Vi juler for fedt’ d. 24.12. kl. 09.00 – 14.25
'Fra alle os til alle jer' d. 24.12. kl. 16
’Julekoncert med Stig Rossen’ d. 24.12. kl. 19.30
’Her er dit liv’ Peter Frödin d. 25.12. og Casper Christensen d. 30.12.11 kl. 20.00
’Mamma Mia’ film d. 25.12. kl. 21.00
’Spise med Price-kokketræf’ d. 26.12. kl. 20.00
’Året der gik’ d. 27.12. kl. 20.00
’Svend’ - dokumentarfilm om Svend Auken d. 28.12.11 kl. 20.00
’DR 1 Det bedste TV’ d. 29.12. kl. 20.00



Foto: Ditte Hansen står som vært i spidsen for en række danske og internationale stjernenavne, når DRs Store Juleshow sendes fra et julestemt Tivoli Congress Center. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002