Kontakt os






 

Ulykke på Kanal 5’s ’Peking Express’
Fredag 29. juni 2007
Af Karsten Jensen
 
Tv-optagelserne på Kanal 5-programmet ’Peking Express’ bød på stor dramatik i går, da en af de yngre kvindelige deltagere fik et livsfarligt bid af en dødelig giftslange. Hun er nu indlagt på hospitalet til observation.
Da Peking Express optagelserne blev skudt i gang, blev det fra Kanal 5’s side varslet, at der på forhånd ventede de ni par en ukendt og til tider farlig rejse, når de blev sendt ud på deres respektive opgaver. Desværre kom faren lidt for tæt på for en af deltagerne, da hun i går blev bidt i foden af en giftslange. Der er formentlig tale om en hvidlæbet palmehugorm, på latinsk hedder ”trimeresurus albolabris”, som bed kvinden.

Ulykken fandt sted, mens hun og hendes makker skulle blaffe videre til den opgave, de var blevet stillet. Slangens giftige bid havde hurtig indvirkning på kvinden, der i løbet af ganske kort tid blev meget dårlig og i al hast kørt til nærmeste landsbyhospital af chaufføren, som de havde blaffet sig et lift hos. På hospitalet fandtes ingen modgift for slangebiddet, og kvinden blev derfor overført til et specialhospital. Under den fire timers lange transport forværredes hendes tilstand, og hun mistede bevidstheden.

Den kvindelige deltager ligger nu indlagt til observation på specialhospitalet og har fået relevant behandling med bl.a. antiserum. Hendes tilstand meldes stabil, og hun har det efter omstændighederne godt. Speciallægen, der behandlede hende, bekræftede, at slangebiddet uden rettidig behandling kunne have været fatalt. De pårørende til kvinden er underrettet, og Peking Express optagelserne fortsætter som planlagt.

”Det har været en meget dramatisk dag for alle involverede på Peking Express. Det altafgørende er naturligvis, at produktionens sikkerhedsberedskab fungerede perfekt, og at den pågældende i tide fik den nødvendige behandling og nu efter omstændighederne har det godt,” siger vært og Kanalchef Thomas Mygind.

Peking Express får premiere på Kanal 5 til efteråret.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002