Kontakt os






 

Boxer sætter prisen op, lukker nogle kanaler og lancerer nye kanaler
Torsdag 25. februar 2016
Af Redaktionen
 
Fra begyndelsen af april stiger prixen på at se tv fra Boxer. Samtidigt lukkes nogle kanaler, tre nye kommer til, der kommer flere kanaler i HD-kvalitet og Boxer flytter nogle tv-kanaler til ny kanalplads, der kræver DVB-T2-udstyr.
Den 1. april hæver Boxer prisen på et Boxer Max abonnement med 20 kr. månedligt, således at prisen kommer op på 479 kr. pr. måned. Boxer TV oplyser, at prisstigningen skyldes, at det er blevet dyrere for selskabet at levere tv-kanalerne.

Boxers kunder kan dog samtidigt glæde sig over, at der kommer nye kanaler og flere kanaler i HD.


Mere sport

Boxer vil fra den 5. april tilbyde seerne hele to nye sportskanaler, nemlig TV3 Sport 2 og Eurosport1. Derudover bliver Comedy Central også en del af Boxer TV. Alle tre kanaler forudsætter, at kunderne har DVB-T2 udstyr.


Mindre nabolands-tv og færre nyheder

Boxer lukker dog også kanaler. Fra den 5. april er det slut med nabolandskanalerne TV4 Sverige og TV2 Norge samt Boxers infokanal, filmkanalen Boxer C More, nyhedskanalen BBC World News, musikkanalen Vh1 Classic og endeligt er det også et farvel til Discovery Science.

Vh1 Classic forsvinder dog ikke helt. Den kommer til at dele kanalplads med Nickelodeon, således at der er underholdning for de små i dagtimerne - og musik for natteravnene fra kl. 22-05.


Nye tilbud på Boxer Play

Vh1 Classic kan Boxers kunder fortsat se døgnet rundt gennem Boxer Play. Og på Boxer Play udvides med flere nabolandskanaler, så man fra april her kan se hele otte kanaler: ARD, ZDF, NDR, SVT1, SVT2, TV4 Sverige og TV 2 Norge.

Til gengæld er det slut med Boxer Bio. Kun få har benyttet sig at muligheden for at leje film på Boxer Bio, og derfor lukkes tjenesten ved udgangen af marts.


Her er der en samlet oversigt over ændringerne på Boxer den 5. april, herunder hvilke kanaler der vises i HD og hvilke der fremover kræver DVB-T2-udstyr: https://www.boxertv.dk/kundeservice/april/overblik/



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002