Kontakt os






 

TV-a protesterer over '19 direkte' flytning
Fredag 28. november 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Medarbejderne på TV-avisen og Magasiner protesterer mod DRs beslutning om at flytte '19direkte' fra Århus til TV-Byen. Man mener at flytningen er i klar modstrid til DRs ”go west”-strategi, og vil være en trussel mod mangfoldig-heden og alsidigheden i det nyhedsudbud, DR vil kunne levere i fremtiden. Det hedder videre, at '19 direkte's helt specielle tone, den redaktionelle udvælgelse, vinkling og præsentation tydeligt bærer præg af, at der ikke er tale om endnu et produkt fra stordriften i Gladsaxe, men en mindre enhed med egen profil og eget redaktionelt klima. En redaktion, der i kraft af sin adresse, har en anden horisont end udsigten fra Kontorhuset i TV-Byen - det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilke seere man er i øjenhøjde med i sin dagligdag. TV-a medarbejderne mener at dette er programmets ubestridte styrke.
Medarbejderne på TV-avisen og Magasiner holdt tirsdag morgen medarbejdermøde, og her fik ledelsens beslutning om at flyttet '19 direkte' til København hårde ord med på vejen:

"Vi deler kollegerne på 19direktes særdeles velbegrundede frygt for, at programmet vil få en slagside af historier fra Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland. Og vi tror ikke på ideerne om at lade studieværterne rejse rundt i landet og sende via SNG. Sporene fra det heden-gangne Nyhedsmagasinet skræmmer stadig.

Vi finder det stærkt foruroligende, at beslutningen træffes hen over hovedet på medarbejdere på begge sider af Storebælt. Hvor er dialogen og samarbejdet med medarbejderne?

Vi finder det useriøst, at DR beslutter sig for at skifte adresse, uden at der ligger en gennemarbejdet analyse til grund for beslutningen, og uden at der er udarbejdet et nyt kon-cept for programmet og dets indhold. Nye lokaliteter og nye dekorationer er ikke i sig selv fornyelse. Hvordan kan ledel-sen vide, at den optimale placering for fremtidens 19direkte er TV-Byen, hvis ikke man ved, hvordan fremtidens 19direkte kommer til at se ud?"


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002