Viasat lancerer den 1. november 'Viasat Explorer' i Rusland, de Baltiske stater, Moldova, Hviderusland samt Ungarn, Polen, Rumænien og Bulgarien, og vil fra starten nå mindst 300.000 husstande i disse lande. Viasat Explorer distribueres via nationale og lokale kabel-netværk i hvert land.
'Viasat Explorer' får betaling pr. abonnent af kabelnetværks-distributørerne for at inkludere kanalen i deres tv-programpakke. 'Viasat Explorer' forsætter samtidig med at være tilgængelig på Viasats "Direct to Home" platform i de baltiske stater.
Den øgede penetration af 'Viasat Explorer' følger væksten af filmkanalen TV1000, der blev lanceret for seks måneder siden til kabel-tv-husstande i Rusland, de Baltiske stater samt Moldova og Hviderusland. TV1000 i Østeuropa nåede i slutningen af andet kvartal 584.000 husholdninger.
'Viasat Explorer' lanceres ikke kun i disse lande, men også i - for Viasat - helt nye områder: Polen, Rumænien og Bulgarien.
Med lanceringen underholder Viasat nu seere i 14 lande.
'Viasat Explorer' sender dagligt fra kl. 06.00 til midnat og indeholder en kombination af ekspeditioner, rejse-programmer, dyre-programmer, ekstrem sport og fascinerende kriminalstof.
Kanalen sendes med tekstning på det lokale sprog eller med voice-over. 'Viasat Explorer' blev lanceret i Skandinavien den 1. januar 2002 og har her i dag 423.000. |