Kontakt os






 


Tirsdag 18. november 2003
TDC vil bekæmpe Selector-pirater
TDC Kabel TV vil i de kommende uger udskifte de cirka 40.000 Selector-kort brugerne har. Udskiftningen sker fordi TDC erkender, at der i stigende grad finder uatoriseret brug sted af deres programpakker i Selector. Læs mere

Tirsdag 18. november 2003
Sverige: SVT skal spare 190 mio. kr.
Ledelsen for svensk tv, SVT, har vedtaget en kontroversiel spareplan, der betyder at der skal indhøstes 230 mio. svenske kr. (190 mio. danske kr.), at op mod 155 medarbejdere afskediges og at al tv-produktion (på nær nyheder) nedlægges i en række byer udenfor Stockholm. Det sker bl.a. for at frigøre midler til SVTs store digitale satsning. (SHN)

Tirsdag 18. november 2003
USA: National Geographic Channel sender dansk dykkerdokumentar
National Geographic har købt rettighederne til en ny dansk dokumentarfilm om kaptajn Carlsen og hans skib 'Flying Enterprise', skriver Politiken. Ifølge programmets producenter, Lasse Spang Olsen og Emil Øigaarder, er det første gang, at National Geographic Channel køber et dansk program. (SHN)

Tirsdag 18. november 2003
Melodi Grand Prix udsolgt på en time
Alle 4.000 billetter - til 3-400 kr. pr. stk. - til det danske Melodi Grand Prix, der finder sted den 7. februar 2004 i Atletion i Århus, blev solgt på en lille time, da billetsalget åbnede i går mandag klokken ti, oplyser Ritzau. (SHN)

Mandag 17. november 2003
Stor interesse for at levere digital regigeringsteknik til DR
Der er skarp konkurrence om, at blive hovedleverandører til digitaliseringen af DR's programproduktion. Dobbelt så mange firmaer som forventet har vist interesse for at blive partner i det storstilede projekt, der vil ændre arbejds-gangene i DR og gøre programmerne både bedre og billigere. Læs mere

Mandag 17. november 2003
Junior MGP blev set af 1.4 mio. i Danmark
Over hele Europa kiggede omtrent 100 millioner seere med, og i Danmark havde 1.384.000 placeret sig ved skærmene, da DR lørdag aften var vært for det første europæiske Junior MGP 2003 med Camilla Ottesen og Remee som værter - og med den 11 årige Dino fra Kroatien som vinder. Læs mere

Mandag 17. november 2003
UK: Sidste chance for 'Top of the Pops'
Det legendariske britiske musikprogram fra BBC 'Top of the Pops' risikerer at blive lukket, hvis show'et ikke formår at tiltrække flere seere. Programmet fylder ellers 40 år næste år. Men nu får det en sidste chance for at vinde seerne tilbage, skriver Politiken. Da programmet var på sit højeste i 70'erne var der ca. 16 mio. seere - nu er der kun 2.5 mio., men det er dog fortsat en stor eksportsucces, idet 'Top of the Pops' sendes i 112 lande. Ændringerne kommer til at bestå i, at der kommer lidt mindre live musik. (SHN)

Mandag 17. november 2003
John de Mol overvejer køb af TV 2
Den nederlandske mange-milliardær og tv-mand John de Mol, der er manden bag den nye (næsten) landsdækkende danske radiokanal Radio 100FM, er interesseret i af købe TV 2. Børsen skriver i dag, at de Mol tror på konvergens: "Jeg tror på idéen om at bringe radio og tv på internettet og på mobiltelefoner, så alle fire platforme arbejder sammen". (SHN)

Mandag 17. november 2003
Tv bruger millioner på at reklamere
Kampen om seerne er mere desperat end nogensinde og der bruges millioner på at markedsføre tv-stationerne og deres programmer, skriver Fyens Stiftstidende søndag. Læs mere

Mandag 17. november 2003
DR flytter '19 Direkte' til København
Medarbejderne på DR Østjylland i Århus er rystede efter DR-ledelsens beslutning om fra næste år, at producere det aktuelle nyhedsmagasin '19 Direkte' fra TV-byen i stedet for som nu i Århus, skriver Jyllands-posten. De ansatte i Århus mener, at DR er i gang med at centralisere tv-produktionen i København. To af værterne, Kristian Holt og Søren Vesterby, kan dog godt forstå flytningen. Læs mere

Mandag 17. november 2003
USA: Letterman vinder ind på rivalen Leno
Forskellen på seertallet mellem USA's to absolut største talkshow-værter, David Letterman fra NBC og Jay Leno på CBS, er iflg. Nielsen Media Research skrumpet ind til fordel for Letterman. Letterman har 5.1 mio. seere mens Leno har 6.1 mio. seere. Det skriver Reuters iflg. Børsen. En af grundene til Lettermans fremgang kan være den omstændighed, at han netop - for første gang - er blevet far. En begivenhed, som fik mange amerikanere til at zappe over på hans show. (SHN)

Fredag 14. november 2003
Grækenland: Bøde for bøsse-kys på tv
Tv-nævnet i Grækenland har dømt den private tv-station Mega Channel en bøde på 100.000 euro (743.000 kr.) for at vise en scene i tv-serien 'Luk Øjnene', hvor to mænd kysser hinanden, skriver Ekstra Bladet. Nævnet mente at det skadede den offentlige moral. Serien, der vises kl. 22.30 og er blevet et hit blandt de græske seere, handler om en gruppe mennesker i 20'erne og deres liv i Athen. Mega Channel accepterer ikke bøden og agter at føre sagen helt til tops. (SHN)

Fredag 14. november 2003
Cecilie Frøkjær skal på barsel
Vært på 'Go'Morgen Danmark' og 'Husvild', Cecilie Frøkjær er gravid og går derfor på barsel i slutningen af marts, skriver TV 2 | medienyt i dag. "Jeg er meget, meget glad og glæder mig til et barn mere", siger Frøkjær, der er gift med den kommende vært på 'Jeopardy!', Lars Daneskov. Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal vikariere for Cecilie Frøkjær når hun holder en pause fra morgentjansen på 'Go'Morgen Danmark'. (SHN)

Fredag 14. november 2003
Mere journalistik, mindre musik i 'Rundfunk'
TV 2 programmet 'Rundfunk', der klarer sig ganske godt i konkurrencen med DR1 programmet 'Boogie', skal handle mere om de unges liv, og derfor opruster man nu redaktionelt og nedprioriterer musik, satire og "lir". Læs mere

Fredag 14. november 2003
Johnny sikret en plads i Big Brohter finale
Beboerne i Big Brother har i dag været i Skriftestolen for at nominere for sidste gang. Om 13 dage er det slut, og på torsdag skal endnu en beboer forlade Huset. I finalen den 27.november vil der være fire beboere tilbage i Huset. Det er seerne, der bestemmer, hvem der skal ud på torsdag, og hvem der skal lukke døren til huset med en million kroner på lommen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002