Kontakt os






 

'The Starter Wife' ny miniserie på Kanal 4
Tirsdag 17. juni 2008
Af Karsten Jensen
 
Kanal 4 har tirsdag den 24. juni premiere på den satiriske miniserie 'The Starter Wife', der tager livet bag Hollywoods glamourøse facade under kærlig behandling.
Serien omhandler Molly Kagan, hvis tilværelse pludselig tager en radikal drejning. Efter flere års ægteskab smider Mollys velhavende mand, filmproduceren Kenny Kagan, hende på porten. Hun står derfor foran et helt nyt liv uden ægtemand og uden palæ i Brentwood. I stedet sander Molly, at det ikke er så ringe endda at være sin egen lykkes smed…

'The Starter Wife' har fået rosende ord med på vejen af de amerikanske anmeldere, og serien scorede hele 10 nomineringer ved sidste års Emmy-uddeling.

Debra Messing, som Kanal 4’s seere kender fra hendes populære titelrolle i komedieserien 'Will og Grace', spiller den altdominerende hovedrolle som Molly Kagan.

Derudover byder serien blandt andet på garvede stjerner som Miranda Otto ('Ringenes Herre') og Joe Mantegna ('Godfather III'). Serien er iscenesat og produceret af Jon Avnet, instruktøren bag film som 'Stegte grønne tomater' og 'Red Corner'.

'The Starter Wife' har premiere på Kanal 4, tirsdag den 24. juni.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002