Kontakt os






 

'Sport Plus' - med Lotte Thor som vært
Fredag 24. februar 2006
Af Karsten Jensen
 
TV3 og TV3+ giver sammen med Viasat Sportkanalerne seerne så meget eksklusiv sport, at det kan være svært at bevare det fulde overblik. Men det løser TV3+ nu ved at indføre regulære sportsnyheder på TV3+ hver søndag aften kl. 20.40 lige efter fodboldprogrammet Onside.
Det nye program hedder Sport Plus, og værten Lotte Thor vil hver søndag aften samle op på både weekendens og ugens væsentligste sportsbegivenheder i alle sportsgrene med masser af klip, mål og fascinerende øjeblikke.

Seerne vil få både Bag Om-reportager fra danske og internationale sportsbegivenheder ligesom det bliver i 'Sport Plus', seerne kan få det totale overblik over den danske SAS-Liga såvel som den internationale fodbold fra ugens kampe. Og så får fodbold-enthusiasterne i 'Sport Plus' mulighed for at komme endnu tættere på Europas største fodboldstjerner.

"Jeg glæder mig meget til at blive fast sportsvært igen - ikke mindst fordi det bliver med nyheder som fokusområde og med et program, der hver søndag skal samle op på både weekendes fodboldkampe, mål og alle de store sportsbegivenheder, man kan enten genopleve eller se for første gang. For jo – vi sender jo nu så meget sport, at ingen reelt kan nå at se det hele. Derfor er det en rar service for seerne at de i 'Sport Plus' kan få det fulde overblik på kort tid," siger Lotte Thor.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002