Kontakt os






 

Så starter ny håndboldsæson på TV 2
Onsdag 28. august 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2|Sporten indleder på lørdag en ny 'SuperMatchen'-sæson, hvor både herre- og dameligaerne i håndbold ser ud til at blive mere spændende og tætte end i de senere år.


Lørdag den 31. august klokken 14.20 er der premiere på TV 2's 'SuperMatchen', og her sættes den nye sæson af herreligaen i gang med - hvad man lover bliver - et 'brag' af en herrefight. Det sker, når de to hold, der mødtes i DM-finalen i foråret - KIF Kolding København og de senere mestre Aalborg - prøver kræfter igen.

Ugen efter sættes dameligaen i gang, og for begge ligaer mener TV 2|Sportens håndboldkommentator Thomas Kristensen, at der er meget at glæde sig til.

"Både herre- og dameligaerne ser ud til at blive mere tætte og spændende i år, end vi har set de sidste sæsoner. Derfor kan seerne forvente mange flere intense opgør, når vi viser de bedste hold i 'SuperMatchen'," siger Thomas Kristensen.

Studievært på 'SuperMatchen' bliver Stine Bjerre Jørgensen og hun vurderer også, at herreligaen bliver rigtigt interessant med hård duel om mesterskabet mellem fire-fem klubber.

Men også hos kvinderne er der udsigt til hård kamp mellem ligaens traditionelle tophold.

Men i første omgang gælder det altså herrerne. På lørdag - på TV 2 - kl. 14.20-16.10 med Thomas Kristensen og Bent Nyegaard som kommentatorer.


Foto: Pernille Larsen - her i landsholdstrøje - bliver en af de profiler, seerne kan opleve i 'SuperMatchen'. Hun spiller i den kommende sæson i den nye klub København Håndbold efter skiftet fra Viborg HK. (Arkivfoto: All Over/Sportsagency/TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002