Kontakt os






 

TV 2 Nyhedskanalen hjemsted i København
Fredag 2. juni 2006
Af Thomas Nielsen
 
TV 2's kommende nyhedskanal får ikke, som først oplyst, hjemsted på Kvægtorvet i Odense. Projektledelsen og bestyrelsen har besluttet, at TV 2 Nyhedskanalen placeres i TV 2's kommende domicil på Teglholmen i København.
Faciliteterne på Teglholmen bliver dog ikke klar til nyhedskanalens premiere 1. december, så fra denne dato og nogle måneder frem, vil der blive sendt fra et sted, som ikke er udpeget endnu. Det vil ske med lejede studie- og produktionsfaciliteter, oplyser TV 2 | Medienyt.

"Beslutningen er bestemt ikke udtryk for, at TV 2 er på vej væk fra Odense. Beslutningen skyldes ganske enkelt, at det tjener nyhedskanalen bedst at ligge i København, hvor det er nemmere at få live-gæster til debat og indslag", siger souschef på TV | 2 Nyhederne, Mikkel Hertz.

Når nyhedskanalen får hjemsted i København, skyldes det også et hensyn til rekrutteringen af medarbejdere, siger Mikkel Hertz:

"Vi skal ansætte 10-12 værter. Vi skal have meget dygtige produktionsfolk, der kan opbygge kanalen og afvikle udsendelserne. Vi skal ansætte et stort antal reportere. Alt i alt er det vores vurdering, at rekrutteringen af så mange nye medarbejdere på én gang sker mest succesfuldt ved en beliggenhed i København".

TV 2's nyhedschef, Michael Dyrby, sender samtidig et meget klart signal om, at TV 2's nuværende nyhedsudsendelser ikke skal udvandes.

"Tværtimod. Vi vil styrke TV 2 | Nyhederne kl. 19.00 og 22.00, og vi har netop afsat penge og ressourcer til gode idéer og den type journalistik, der henter priser," tilføjer Michael Dyrby.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002