Kontakt os






 

DR2 inviterer det blå segment indenfor
Onsdag 2. januar 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR2 skal ikke kun være for de kulturradikale og for kronikørerne. Den nye kanalchef Arne Notkin mener DR2 har et større potentiale end det der udnyttes i dag, og vil invitere flere segmenter indenfor.
"Der går mange forskellige mennesker ind over vores programmer, hvis man måler det op i løbet af en måned. Hvis bare nogle få af dem ville blive lidt længere på kanalen eller udnytte nogle flere af tilbuddene, ville vi få rigtigt meget ud af det", siger Arne Notkin til Børsen i dag.

Notkin mener, at nogle af DR2s programmer er som "en lukket fest", hvor snakken "måske er lidt indforstået."

Han vil derfor sikre, at DR2's programmer får en bredere appel - uden at man udvander konceptet for DR2, der betegnes som Danmarks stærkeste mediebrand.

Det blå segment er ét ud af 5 segmenter som befolkningen kan opdeles i. For denne del af befolkning er nøgleordene: Selvtillid, forbrug og "viden er magt". Gruppen har en stærk tiltro til egne ideer og altid på forkant med udviklingen. Kulturelt aktiv men oftest på etablerede steder og teatre. Sætter pris på skønhed, velvære og ny teknik i hjemmet. Rejser meget både privat og erhvervsmæssigt. Den daglige stress glemmes på en tropeø i Caraibien eller på en forlænget opera-weekend i Milano. Det blå segment udgør ca. 29 pct. af befolkningen og er typisk mellem 20 og 39 år. Har studentereksamen, er funktionærer eller studerende. [Kilde: MINI-RISC]


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002