Kontakt os






 

Italiensk vrede over spots i svensk tv
Tirsdag 22. februar 2005
Af Thomas Nielsen
 
I en række spots i Sveriges offentlige public service-kanal, SVT, bliver Italien fremhævet, som et land, hvor statsmagten - med premierminister Silvio Berlusconi i spidsen - sidder tungt på landets tv-stationer.
I spottene beskrives det, hvordan Berlusconi blev genvalgt i 2004 efter en massiv kampagne i italiensk tv. SVT fremhæver sig selv som modstykket: "En public service tv-station, hvor hverken politikere eller kommercielle kræfter kan diktere indholdet".

De kontroversielle spots har udløst en mindre diplomatisk krise mellem Italien og Sverige, eftersom den svenske ambassadør har været kaldt til samtale i det italienske udenrigsministerium, skriver DR Online.

I Italien bliver spottene opfattet som indblanding i Italiens indre anliggender og ambassadøren har også fået e-mails fra italienere, som vil aflyse ferie til Sverige.

Den diplomatiske krise får ikke SVT's chef, Christina Jutterström, til at overveje at stoppe spottene, som skal få svenskerne til at værdsætte deres public service tv-station:

- Det er med spottene, som med italienske sko. De er lidt spidse og lidt ubekvemme. Og det må vi leve med, når vi vil have netop public service til diskussion, siger Christina Jutterström.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002