Kontakt os






 

SBS ikke i navnekonflikt med lokal Kanal 4-station
Tirsdag 28. marts 2006
Af Karsten Jensen
 
Når TV Danmark relancerer sig selv under navnet Kanal 4 har Danmark to tv-stationer, der bærer navnet Kanal 4. Den ældste af slagsen hører hjemme på kanal 23 og er hjemhørende under Frederiksberg Mediecenter og har eksisteret siden 1990. Kanal 4 – Frederiksberg Lokal TV har ikke noget problem med, at SBS nu snart kalder TV Danmark for Kanal 4.


Formanden for Kanal 4 – Frederiksberg Lokal TV, Preben Balle, siger til tvnyt.com, at man har haft en fornuftig dialog med TV Danmark-folkene:

”Vi har haft en snak med dem og det er helt okay med navnet. At de nu også kalder sig Kanal 4 tager vi helt cool. De vil lave en anden type programmer end os, vi laver jo lokal stof og de vil lave kvindeprogrammer”.

Preben Balle mener ikke det kan få nogen negative konsekvenser for Frederiksberg Lokal TV, at SBS nu ændrer TV Danmark til også at hedde Kanal 4.

”Nej, tværtimod, det kan jo være vi bare får lidt flere seere ud af det,” siger Preben Balle til tvnyt.com og oplyser, at selvom man markedsfører sig som ”Kanal 4 – Frederiksberg Lokal TV” så hedder stationen ”Frederiksberg Lokal TV” i det lokale.

Preben Balle afviser, at der er indgået økonomiske aftaler med SBS om brug af navnet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002