Kontakt os






 

Kulturminister irettesætter Winkel Holm
Torsdag 21. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturminister Marianne Jelved irettesætter bestyrelsesmedlem i DR Katrine Winkel Holm (DF) for at henvende sig medarbejdere i DR med kritik. Ministeren fastslår dog samtidigt, at man ikke på dette grundlag kan fyre Katrine Winkel Holm fra bestyrelsen.
Sagen drejer sig om et interview i DR2-programmet 'Deadline' med Lars Hedegaard fra 'Trykkefrihedsselskabet'. Katrine Winkel Holm - der også er medlem af Trykkefrihedsselskabet - syntes at intervieweren Martin Krasnik var for kritisk og ringede derfor både til Martin Krasnik og til DRs nyhedschef Ulrik Haagerup og skældte dem ud for interviewet. Det skete allerede inden interviewet blev sendt.

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen forlangte tidligere på ugen Katrine Winkel Holm fyret fra sin post som bestyrelsesmedlem i DR. Men det kan ikke lade sig gøre.

Kulturminister Marianne Jelved (R) siger til Berlingske i dag: "Det tilkommer ikke et medlem af DRs bestyrelse at henvende sig til medarbejdere i DR. Det er udelukkende en ledelsesopgave. Reglerne på området tilsiger dog, at man ikke på det grundlag kan afbeskikke DRs bestyrelsesmedlemmer."

DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen siger, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at et bestyrelsesmedlem henvender sig til en medarbejder, som det er sket her.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002