Svenske TV4-Gruppen og norske Telenor Group meddeler i dag, at selskaberne har indgået en aftale om fælles ejerskab af C More Entertainment, som opererer under navnet Canal+. Telenor køber 35 procent af C More Entertainment gennem køb af aktier.
Telenor vil betale et kontant beløb på 787 millioner SEK. Hertil kommer visse Telenor-ejede sportsrettigheder, der videregives til C More Entertainment - herunder SAS Liga og FIFA World Cup 2010 i Danmark.
TV4-Gruppen og Telenor-koncernen har haft et tæt samarbejde efter TV4 Gruppen erhvervede C More Entertainment. Aftalen der blev meddelt i dag, vil styrke dette samarbejde.
Canal+ meddeler, at de nu vil lancere flere nye kanaler i Skandinavien. Canal+ meddelte i går, at selskabet udvider sine sportsrettigheder med den spanske La Liga, den italienske Serie A, den amerikanske Football League MSL, tennis, og den professionelle basketball liga NBA.
Canal+ vil også indeholde den svenske top liga i fodbold og ishockey. Hertil kommer Canal+’ langsigtede aftaler med seks af otte Hollywood studier.
Den operationelle struktur i Canal+ vil forblive uændret, og selskabets forretningsmodel fortsætter med at være baseret på en operatør-uafhængig strategi. Det forstærkede samarbejde mellem TV4 Gruppen og Telenor på Canal+ betyder, at de tre selskaber fortsat driver deres virksomheder med samme markedsorientering i forhold til andre partnere som før. Aftalen vil ikke ændre ledelsesstrukturen i C More Entertainment. TV4 Gruppen vil fortsat være selskabets majoritetsaktionær.
|