Kontakt os






 

Freeport ansætter ny programchef
Tirsdag 28. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Freeport Media A/S styrker ledelsen i selskabet ved at ansætte Sune Klingsey (34) som programchef. Klingsey får ansvaret for at udvikle og producere indholds-tv til de danske broadcastere og får plads i ledelsen sammen direktør Karsten Kjær og partner Troels Uhrbrand Rasmussen.
"Freeport Media ønsker at styrke sin position som leverandør af dokumentar-, reportage- og livsstils-serier til de danske broadcastere. Derfor var Sune et naturligt valg for os," siger Troels Uhrbrand Rasmussen, partner i Freeport Media.

Sune Klingsey har haft det redaktionelle ansvar på serier som: 'Fangerne' ,'Paradis Tur-retur', 'For Lækker til Love', 'Danske Hollywoodfruer', 'Zulu Djævleræs' og har produceret 'Byen Hvor Kvinderne Gik', 'Go' aften Danmark', 'WipeOut', 'De Skabte Danmark' m.m.

"Jeg glæder mig til at være en del af ledelsen og den kreative hverdag på Freeport. Selskabet fokuserer på meningsfyldt indhold og jeg ser frem til at udvikle og producere nye unikke formater. Broadcasterne vil have det, der passer til netop deres profil og til det enkelte slot. Og det vil vi levere i allerhøjeste kvalitet," siger Sune Klingsey.

Produktionsselskabet Freeport Media A/S er ejet af Troels Rasmussen og Karsten Kjær. Karsten startede moderselskabet Freeport Film a.s. i 1996 som en del af MTG-koncernen og Freeport har siden som uafhængigt tv-selskab produceret en lang række egen-udviklede serier til alle de fire største broadcastere, bl.a. 'Danskere i Krig', 'Krimi5', 'Fangerne' - ligesom Freeport har leveret danske versioner af internationale formater som 'Faking It', 'The Apprentice' m. fl.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002