På DR2 får seerne nu mulighed for at møde ni kvinder, der trods modstand og trusler på livet kæmper for et retfærdigt samfund. DR2 sender en række portrætinterviews med nogle af verdens modigste mennesker.
De sætter deres liv på spil, og mange af dem er konstant overvåget af livvagter. Alligevel kæmper de videre. For de har en sag, der ikke bare vedrører dem selv, men også en stor gruppe af deres medmennesker.
I portrætserien 'Modige kvinder' skal seerne møde ni kvinder, som man uanset religiøs baggrund eller politisk ståsted må beundre. Ingen af dem har på noget tidspunkt tyet til vold, våben eller trusler. I stedet kæmper de med ord og demokratiske handlinger. Hvorfor gør de det? Og hvilke konsekvenser får det for deres liv? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i en række portrætinterviews af de beundringsværdige kvinder, som blandt andre tæller Islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali og mafiabekæmperen Ilda Boccassini.
Ud over at give et indblik i de karismatiske kvinders liv fortæller programmerne om, hvordan kvinderne i håbet om at skabe en bedre verden har taget kampen op mod terrorisme, organiseret kriminalitet, storpolitisk manipulation, religiøs fanatisme, censur, fordomme og forstokkede kulturmønstre.
Serien er tilrettelagt Lene Johansen, som blandt andet har været vært på TV-Avisen og Profilen.
"Det har været meget fascinerende at møde disse kvinder, der uden at gøre synderlig væsen af sig selv sætter livet på spil for at sikre andres velbefindende. Jeg satte mig for at finde ud af, hvad der driver dem, og på et tidspunkt var vi ved at kalde serien ’De Samvittighedsfulde’. For det viste sig, at de stort set alle sammen var drevet af deres samvittighed. De sov ikke godt om natten, hvis ikke de sagde fra. Så enkelt var det. Men for os er det jo tankevækkende, at det nogle steder kan være med livet som indsats," siger Lene Johansen, der også har skrevet en bog om sit møde med de karismatiske kvinder.
Bogen ’Modige kvinder’ udkommer 15. september. I bogen tager Lene Johansen læseren med på sine rejser rundt i verden for at møde de modige kvinder. Her fortælles kvindernes baggrundshistorier og hører om Lene Johansens oplevelse af mødet med dem og hendes forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at fortælle disse kvinders historier.
I DR2-serien ’Modige kvinder’ skal seerne møde følgende kvinder:
15. september kl. 23: Ayaan Hirsi Ali
Ayaan Hirsi Ali har levet under politibeskyttelse, siden hun i 2002 udgav bogen ’Sønnefabrikken’, hvor hun kritiserede Islam. Hendes kritik af den religiøse fanatisme fortsatte med manuskriptet til ’Submission’, der kostede filminstruktøren livet. Hun har endnu et manuskript under udarbejdelse. Det handler om Islams behandling af homoseksuelle. Trods trusler fortsætter hun sin kritik - ikke for at genere de troende, men for at stille spørgsmålstegn ved udviklingspotentialet i de lande, der er domineret af fanatisk islamisme.
22. september kl. 23: Maite Pagazaurtundua
Maite Pagazza, som hun kaldes, står på ETAs dødsliste, fordi hun offentligt bekæmper løsrivelsesbevægelsen metoder. Hendes bror og flere af hendes venner er blevet dræbt af ETA, fordi de som hun offentligt har forsøgt at bekæmpe dem. Maite Pagazza er selv uddannet i baskisk filologi og er basker i hjertet, men hun hylder ikke de nationalistiske tanker. I stedet kæmper hun for demokrati og er én af de få, der tør stille op og tale åbenlyst om konflikten. Hun sætter sit eget liv på spil i håbet om at få en demokratisk debat og forhandling fremfor pludselig at komme i lommen på det, hun kalder forbrydere og terrorister.
29. september kl. 23: Xinran Xue
Xinran Xue rystede kineserne ved at bryde tabuet og beskrive fortidens traumatiske rædsler for kvinderne. Hun udgav den senere verdensberømte bog ’Kinas Døtre’ i London, hvor hun stadig bor. I Kina ville den have været censureret, og hun ville have risikeret fængsel. Xinran Xue er barn af kulturrevolutionen og dybt traumatiseret af sine oplevelser, som hun nu 40 år efter stadig har mareridt over. Hun har påtaget sig at fortælle det kinesiske folks historie, så fremtiden kan lære af fortidens synder.
6. oktober kl. 23: Agnes Pareyio
Siden Agnes Pareyio mod sin vilje blev omskåret som 14-årig, har hun været imod omskæring af piger. For femten år siden vandrede hun fra landsby til landsby på den kenyanske savanne for at overbevise kvinderne om det nytteløse i ritualet. I dag driver hun trods trusler fra sit eget folk, Masaierne, et center for piger, der flygter hjemmefra for at undgå omskæring. Her kan de bo og fortsætte deres skolegang. Agnes Pareyio mener, at kvindelig omskæring er med til at fastholde Masaifolket underuuddannet og uudviklet, fordi pigerne omskæres helt ned til ni-årsalderen og derefter giftes bort og fjernes fra skolen.
13. oktober kl. 23: Ilda Boccasini
Mafia-anklageren Ilda Boccassini betegnes ikke alene som en af Italiens dygtigste advokater, men som en af verdens dygtigste. Hun er blevet et symbol på de ubestikkelige offentligt ansatte, der er nødvendige, hvis demokratiske stater skal bevare deres retsprincipper. Ilda Boccassini er blevet kaldt ’mafiosoernes værste mareridt’, fordi hun blandt andet har sørget for, at indtil flere af toplederne er røget bag tremmer efter drabet på hendes gode ven og kollega, Giovanni Falcone. Men prisen har været høj både for hende og hendes børn. Efterforskningen af drabet på to mafiaanklagere på Sicilien kostede tre år af hendes liv i mere eller mindre isolation, fjernt fra sin familie.
20. oktober kl. 23: Amira Hass
Amira Hass har som den første israelske journalist nogensinde bosat sig i de palæstinensiske områder - først Gaza nu Ramallah. Hun kritiserer sit eget folk for at udøve apartheid. Amira Hass er blevet truet, hånet og spottet flere gange. Men hun fortsætter sin kamp for værdige forhold for palæstinenserne trods en baggrund som israelsk jøde fra en familie, der overlevede Holocaust.
27. oktober kl. 23: Sihem Bensedrine
Den 58-årige filosofiuddannede journalist og menneskerettighedsaktivist, Sihem Bensedrine, har siden starten af firserne koncentreret sig om at beskrive antidemokratiske forhold for sit folk, tuneserne. Reaktionen har været tortur, fængsling og smædekampagner. Regimet har tvunget hendes mand i husarrest, så han har mistet sit levebrød som landejer. Desuden har de lukket hendes avis og hendes forlag, der udgav undervisningsbøger og blokeret for adgangen til hendes net-avis. Sihem Bensedrine er en af de første, der har kæmpet for menneskerettigheder i sit hjemland - en indsats hun især respekteres for af det internationale PEN.
3. november kl. 23: May Chidiac
På mirakuløs vis overlevede en af Libanons mest populære studieværter, May Chidiac, et bombeattentat, der kostede hende venstre arm og ben. Meningen var, at hun skulle dræbes. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun ønsker et frit og uafhængigt Libanon, og hun har lavet mange politiske talkshows med skarp kritik af Syriens interesser i landet. Trods tilbud om at bosætte sig i Frankrig, hvor hun er opereret hen imod 30 gange, er hun vendt tilbage og har startet et nyt politisk talkshow. May Chidiac er et menneskeligt symbol på de storpolitiske interesser, der hersker i Mellemøsten og særligt det lille Libanon, der er et kludetæppe af politiske interesser.
10. november kl. 23: Shabana Rehman
Shabana Rehman har forarget, provokeret og spiddet såvel muslimer som politisk korrekte skandinaver med sin satire. I princippet fører hun en større kamp for frihed fra omklamrende utidssvarende kulturer. Hun har fortsat sin kamp for at tale frit trods alvorlige trusler mod hendes person og direkte skud-angreb mod hendes families restaurant. Med sin norsk-pakistanske baggrund er Shabana Rehman pioner på det to-kulturelle område, som flere og flere vestlige lande oplever problemer med i forhold til integration.
|
