Kontakt os






 

'Arvingerne' og 'Borgen' sælger godt
Tirsdag 30. december 2014
Af Karsten Jensen
 
Nytårsdag kl. 20 er familien Grønnegaard tilbage på DR1-skærmen, når 'Arvingerne' er klar med sæson 2. Men befolkningen i Danmark er ikke den eneste, der skal se 'Arvingerne' den næste tid. Faktisk skal familien Grønnegaard for alvor på langfart.


"Brasilien er blevet meget optaget af DRs dramaserier, og forleden fik ’Arvingerne’ to priser ved en tv-festival i landet. Samtidig har brasiliansk tv bekræftet, at de nu vil købe både sæson 1 og sæson 2," siger Helene Aurø (foto), der er souschef i DR Salg.

Også seerne i New Zealand skal følge livet på herregården på Sydfyn. Newzealandsk tv har sikret sig den første sæson af ’Arvingerne’, og ifølge Helene Aurø tyder meget på, at også sæson 2 bliver solgt.

Den første sæson af ’Arvingerne’, som Maya Ilsøe er i løbet af 2013 blevet solgt til visning i over 40 lande, og udover at Brasilien og England har tilkendegivet, at de vil vise den, har Benelux-landene allerede skrevet under på, at de gerne vil vise anden sæson.

”Samtidig forhandler vi stadig med en række lande, som har ’Arvingerne’ sæson 2 til gennemsyn,” siger Helene Aurø.


Flere køber ’Borgen’ igen

Også ’Borgen’ fortsætter sin rejse rundt i verden, hvor lidt over 70 lande og tv-stationer har haft serien eller får serien på sendeplanen.

”Den seneste tid har Canal Plus i Spanien vist ’Borgen’, som har fået fine anmeldelser i landet, og samtidig oplever vi i DR Salg, at flere lande er parate til at vise serien igen. Den tysk-franske tv-kanal ARTE har netop købt første og anden sæson igen, og Finland planlægger også at vise ’Borgen’ på ny,” fortæller Helene Aurø i dag i en pressemeddelelse.


Foto: Chef for DR Salg Helene Aurø. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002