Kontakt os






 

Danmark-Tyskland blev den mest sete fodboldkamp i 14 år
Mandag 18. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ifølge seertallene fra Gallup så 2.378.000 med på DR1, da Tyskland slog Danmark 2-1 søndag aften. Dermed blev Danmark-Tyskland den mest sete fodboldkamp siden 1998 – både på DR1 og TV 2.
Udover de knap 2,4 millioner seere skal også lægges de tusindvis af danskere, der søndag aften var mødt op i Kongens Have i København og mange andre steder i landet for at se kampen på storskærm.

I alt var det 77 procent af alle med fjernsynet tændt, der fulgte kampen.

”Kampen havde godt tag i alle seergrupper, og samtidig blev det kraftigt dementeret, at fodbold kun skulle være noget, der interesserer mænd. Blandt kvinderne med fjernsynet tændt under kampen søndag aften, var det 74 procent, der fulgte Danmark-Tyskland, og i alle de seergrupper, vi måler, var tallet over 70 procent,” forklarer medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning.

Kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard, glæder sig over, hvordan EM-fodbolden samler seerne.

”Det er ikke mindre end enestående, at så mange valgte at se med på DR1. Søndagens kamp var live-fjernsyn, når det er allerbedst, og det lover godt for den store sportssommer på kanalen, som også kommer til at byde på Tour de France, OL, Post Danmark Rundt, De Paralympiske Lege, Scandinavian Open i håndbold og mere til,” siger kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002