Kontakt os






 

Kun tre ansøgere til gatekeeper-rolle
Tirsdag 5. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Radio- og tv-nævnet behandler netop nu ansøgninger om de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Fristen for indsendelse af en ansøgning udløb i går og det var på forhånd ventet at der ville være op mod 10 ansøgere. Feltet er dog reduceret betragteligt, idet der kun er indkommet 3 ansøgninger på være den såkaldte gatekeeper.
Radio- og tv-nævnet træffer inden udgangen af marts 2008 afgørelse om, hvem der vinder skønhedskonkurrencen om retten til at distribuere tv-kanaler og mobil-tv i de fire MUX, der indgår i Radio- og tv-nævnets udbud om landsdækkende, jordbaserede tv-sendemuligheder.

Radio- og tv-nævnet har ved ansøgningsfristens udløb, i går kl. 12, modtaget
ansøgninger fra tre mulige gatekeepere:

  • Boxer TV A/S - Boxer er Gatekeeper i Sverige
  • Danmarks Digital TV A/S - Aktørerne bag, er norske Telenor, der i Danmark bedst er kendt for Canal Digital, sit engagement i Sonofon, CBB og Tele 2. Telenor og Danmarks Digital-TV har købt DR’s sportsretigheder til OL og VM i fodbold, ligesom man har sikret sig retten til at vise superligafodbold fra 2009.
  • Danmarks TV A/S - Bag selskabet står TV3 og Viasats moderselskab, MTG

    Et af kriterierne for at kunne blive Gatekeeper i Danmark er uafhængighed. Det er nu op til Radio- og tv-nævnet at vurdere om de MTG- og Telenor-ejede selskaber kan vurderes at være tilstrækkelig uafhængige, i forhold til konkurrence og sine egne tv-stationer og aktiviteter i øvrigt.

    Prisen for deltage i gatekeeperbuddet vurderes til at ligge på en milliard danske kroner.

    I den kommende uge foretager Radio- og tv-nævnet en indledende vurdering af, om der i de modtagne ansøgninger på tilfredsstillende vis er redegjort for, at ansøgerne og deres eventuelle samarbejdspartnere besidder den fornødne finansielle styrke samt tekniske og forretningsmæssige kompetence til at kunne varetage opgaven som gatekeeper, og at ansøgningerne i øvrigt indeholder de i udbudsmaterialet krævede oplysninger.

    Nævnet vil senest den 12. februar 2008 offentliggøre en liste over godkendte ansøgere efter den indledende vurdering.

    Radio- og tv-nævnet forventer at kunne offentliggøre navnet på gatekeeper
    senest den 28. marts 2008.





  • Funktioner

    Printervenlig version








      · 2018
      · 2017
      · 2016
      · 2015
      · 2014
      · 2013
      · 2012
      · 2011
      · 2010
      · 2009
      · 2008
      · 2007
      · 2006
      · 2005
      · 2004
      · 2003
      · 2002