Kontakt os






 

'Morgenhår' er slået an hos de mindste
Onsdag 4. april 2007
Af Karsten Jensen
 
En opgørelse fra DR Medieforskning viser, at DR1 næsten har fordoblet antallet af seere i de tidlige timer, efter at kanalen fra nytår valgte at satse på børnefladen ’Morgenhår’ om morgenen i stedet for nyhedsudsendelser.
Fra godt 20.000 seere i snit i premiereugen ligger niveauet for ’Morgenhår’ nu på mellem 50.000 og 70.000 seere hver morgen, og det er især de 3-7-årige, der i tiltagende grad sætter sig til foran skærmen.

Flest seere har ’Morgenhår’ mellem klokken 7.15 og 7.30, og DR1 er nu klart størst om morgenen af alle tv-kanaler blandt små børn. I første kvartal af 2007 har introduktionen af børnefjernsyn betydet, at DR1 har fat i næsten hver femte seer, der ser tv på morgenkvisten, hvor tallet var cirka hver tiende, da programmerne var rettet mod et voksent publikum.

I aften timerne får DR dog ofte yderst skarp konkurrence fra Cartoon Network der til tider - dog i meget korte interval - kan mønstre omkring 50.000 seere (iflg. TNS Gallup TV-Meter) - omend i et bredere univers.

Børn- og unge-redaktør Birgitte Fredsby fra DR Medier glæder sig også over tallene. Hun oplever, at morgenerne lige så stille er ved med at blive en slags primetime for børnefjernsyn, hvor det tidligere var klokken 18 eller 17.30, hvor DR1 siden nytår har sendt ’Fjernsyn for dig’.

”Efter at der nu er tilbud for børn 24 timer i døgnet på kabel- og satellit-tv, har vanerne ændret sig. Samtidig er der også sket en ændring i familiemønstrene, så far og mor ikke nødvendig skal blæse ud af døren om morgenen. Den ene bringer, og den anden henter, og det levner samtidig plads til en mere stille start, hvor der også er plads til at se børnefjernsyn,” siger hun hun.

Birgitte Fredsby forklarer, at DR1 samtidig tilstræber at komme med et tilbud, der passer ind i hele familiens morgen.

”Programmerne skal ikke være for larmende og helst noget, som hele familien godt kan lide at være i stue med - en god stemning skabt af en palet af programmer, og som passer ind i familiens morgenrytme. Forældrene kan vælge programmer ud og sige: Når vi har set Peter Pedal, skal du have børstet tænder, og så skal vi gå,” forklarer Birgitte Fredsby.

Også påsken byder på masser af ’Morgenhår’, og her sender DR1 flere af dagene børnefjernsyn fra klokken 6.30 til 11.00. Det er planen, at DR1 vil sende børnefjernsyn om morgenen året rundt, men til sommer bliver ’Morgenhår’ nærmest traditionen tro afløst af ’Sommersummarum’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002