Mange glemmer, at de kan slå undertekster til på tv-skærmen
Torsdag 14. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen |
| |
 En stor del af DRs danske programmer kan ses med danske undertekster, hvis man tilvælger teksterne på tekst-tv (TTV). Imidlertid er brugen af TTV-tekster påfaldende lille – selv i grupper med erkendte hørevanskeligheder er det kun 45 procent, der benytter sig af muligheden.
Mange seere kunne følge bedre med på deres fjernsyn, hvis de tog imod DRs tilbud om at se tv med undertekster, skriver DR i dag i en pressemeddelelse.
Men af en undersøgelse, som DR Medieforskning har gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion blandt 1004 personer over 18 år, fremgår det at kun få bruger muligheden.
DR og andre tv-stationer får jævnligt klager over, at der bliver mumlet og talt utydeligt, at underlægningsmusikken er for høj, at lydniveauerne er skiftende, så man skal sidde og justere lyden, mens man ser tv, eller at der er anden støj, som gør, at seerne ikke kan høre, hvad der bliver sagt.
”Vi ønskede at finde ud af, hvad der har betydning for oplevelsen af lydproblemer, ligesom det var vores ønske fremadrettet at kunne bidrage til at mindske de lydproblemer, seerne oplever,” forklarer medieforskerne Dennis Christensen og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning.
De grundlæggende spørgsmål, DR Medieforskning søgte svar på, var, hvor stort omfanget af lydproblemer er, hvad alder og hørelse betyder for opfattelsen af lydproblemer, samt om danskernes uerkendte hørevanskeligheder kunne være forklaringen på nogle af de lydproblemer, de oplever.
Lydproblemer er ikke et stort problem
”Vi kan konstatere, at lydproblemer ikke er et omfattende problem blandt alle tv-seere. Og blandt de, der oplever lydproblemer, er det kun cirka halvdelen, der er decideret generet af dem,” forklarer Dennis Christensen og Lene Heiselberg.
Ikke overraskende betyder alderen meget for, om man har en god hørelse, og blandt de adspurgte over 60 år har 15 procent et høreapparat, mens 30 procent oplever, at de har et høreproblem.
”Mens de ældre er bekendt med deres hørevanskeligheder, er der mange 40-60-årige, der har uerkendte problemer, og som derfor også har oplevelsen af, at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt på skærmen – og at det er tv-stationernes skyld, hvilket langtfra altid er sandheden,” siger medieforskerne.
DR Medieforskning har også set nærmere på, om overgangen fra billedrørsfjernsyn til fladskærme for eksempel har bevirket, at flere oplever, at det er sværere at høre, hvad der bliver sagt.
”Teknik og skærme ser nu ikke ud til at have stor betydning for, om folk kan høre, hvad der bliver sagt. En del ville dog kunne få en bedre lyd, hvis de fik ekstra højttalere til fladskærmen,” siger Dennis Christensen og Lene Heiselberg.
Forskelle i lydniveau skal udlignes
De seneste år har DR arbejdet med lydniveauet og underlægningsmusikken i for eksempel TV-Avisen, og også i den kommende tid vil DR se nærmere på lyden på tv, så færre ser den som et problem, oplyser DR videre.
”Senere på året går vi i gang med at arbejde med lyden i DRs tv-programmer, så seerne ikke oplever, at der er så mange forskelle i lydniveauet, som der er i dag. Netop dét er noget, vi får en del henvendelser om, og som mange også fremhæver i undersøgelsen,” siger DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.
Hun forklarer også, at DR snart indleder en kampagne for at gøre alle seere opmærksomme på, at de kan slå tekster til på DRs tekst-tv, hvis det kniber med at høre, hvad der bliver sagt. På DR1 finder man for eksempel teksterne på side 398, men de på DR2 kan slås til på side 397.
Mange programmer på DR1 og DR2 - og også en stribe på DR3 og DR K er tekstede. En række direkte programmer bliver ligeledes tekstet – senest er DR begyndt at tekste ’Aftenshowet’ og ’Deadline’, så flere kan følge med, når de bliver sendt.
Foto: Mange overser muligheden for at slå undertekster på DRs tv-programmer. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen) |
|
|
Funktioner
Printervenlig version |
|
