Kontakt os






 

Supersæson for 'Live fra Bremen'
Onsdag 16. november 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om TV 2s comedy-sketchshow fredag aften - 'Live fra Bremen' - i denne sæson har mistet stærke kræfter som Lars Hjortshøj og Lasse Rimmer, kan TV 2 melde, at aldrig tidligere har så mange danskere fulgt showet. Og så har en ny sketch fra showet allerede taget plads i tv-satirens 'Hall of fame'.


Når folkene bag TV 2s comedy-sketchshow i overmorgen fredag den 18. november går på scenen i sæsonens sidste program, kan holdet se tilbage på en fremragende sæson med den hidtil højeste seertilslutning.

Sæsonens ni første fredage har i snit haft 952.000 seere, og det dække over 1.204.000 seere i gennemsnit til første del af showet - og 806.000 seere til anden del efter klokken 22.

På samme tidspunkt i efteråret 2010, som indtil nu var programmets bedste sæson, havde 'Live fra Bremen' i gennemsnit 896.000 seere. I premieresæsonen i efteråret 2009 var det tilsvarende tal 786.000 seere.

"Holdet bag 'Live fra Bremen' kan se tilbage på en helt fantastisk sæson med meget flotte seertal. Det er fantastisk, at vi har fundet en live-formel, der sammen med 'Vild med dans' giver seerne et så varieret underholdningstilbud fredag aften," udtaler TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen.


Ny sketch blev hurtigt en klassiker

Underholdningschefen glæder sig også over, at Thomas Warbergs nye sketch 'Så la’ da vær’!' på kort tid har manifesteret sig stærkt hos danskerne. Udtrykket er i den seneste uge bl.a. brugt i avisoverskrifter og læserbrevsskribenter.

Gitte Madsen siger: "Sketchen med Thomas Warberg i slåbrok og med en avis i hånden har på kort tid fået en enorm opbakning på Facebook og har allerede etableret sig i tv-satirens 'Hall of fame'. 'Så la’ da vær’!' er noget, man går og siger, og det kendetegner en succes. Så hvis der er nogen, der undrer sig over, hvorfor TV 2 også i fremtiden vil stå som stolt afsender på den store live-satire fredag aften, er der kun én ting at sige: Så la’ da vær’!"

En Facebook-side for 'Så la’ da vær’!', der er oprettet af private, har på kort tid fået over 20.000 fans, og 'Live fra Bremen's egen Facebook-side har tæt på 200.000 fans, og er dermed en de danske sider på Facebook med flest fans.


Foto: Satireholdet i 'Live fra Bremen' i efteråret 2011. (Foto: Per Arnesen / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002