Kontakt os






 

Thor Möger stopper som vært på DR2
Mandag 5. august 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen har siden januar rejst land og rige rundt med DR2-programmet 'Gadens Parlament'. Efter sommerferien er det dog slut, da Thor Möger har valgt at forlade DR.


Det vakte en vis opsigt, da DR2 i januar måned annoncerede, at tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen skulle være vært på kanalens nye debatprogram 'Gadens Parlament'. Efter sommeren er det dog slut. Thor Möger har - efter at have holdt mikrofonen i 34 debatprogrammer - valgt at stoppe som vært på Gadens Parlament.

"Thor Möger har været med til at starte et nyt programkoncept op og har, siden vi gik i luften, stået i spidsen for en række spændende debatter. Det er en bedrift, som jeg gerne vil kvittere for, selvom jeg selvfølgelig havde håbet på, at vi havde kunnet holde på ham lidt længere," siger Michael Thouber, som er kanalchef på DR2.

Selv understreger Thor Möger, at han har været glad for sin tid i DR.

"Det har været en fornøjelse at bidrage til at brede den offentlige debat ud. Programmets mission er vigtig og jeg har lært meget undervejs. Jeg har nu valgt at forlade DR, men ønsker kollegaerne på redaktionen alt det bedste," siger Thor Möger Pedersen.


Justeringer på vej

Hvad Thor Mögers farvel til DR kommer til at betyde for det program han forlader, er dog ifølge kanalchefen endnu for tidligt at sige noget konkret om.

"Ambitionen om at lave involverende debatprogrammer med almindelige mennesker er stadig intakt. Men vi må også erkende, at 'Gadens Parlament' i høj grad har været et personbåret program, som næppe vil få det lettere uden sin vært. Derfor vil vi bruge den kommende tid til at tænke over, hvordan vi vil justere formatet, så vi forhåbentlig kan få endnu flere om bord," siger Michael Thouber kanalchef på DR2.

Thor Möger Pedersen har sin sidste arbejdsdag i DR den 31. august, og flere medier spekulerer i, om Thor Mögers farvel til DR betyder, at han vender tilbage til det politiske arbejde på Christiansborg – måske som ny minister.


Se også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=21942



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002