Kontakt os






 

TV 2 genudsender Pyrus-julekalender
Torsdag 4. november 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Årets familiejulekalender på TV 2 bliver 'Pyrus i Alletiders Eventyr' med bl.a. Jan Linnebjerg, Christiane Bjørg Nielsen, Paul Hüttel, Jeanne Boel og Søren Østergaard. Det er en genudsendelse fra år 2000, og det er den fjerde og sidste julekalender med den sprælske og eventyrlystne ungnisse Pyrus og hans veninde Kandis.
I 'Pyrus i Alletiders Eventyr' modtager Pyrus og Kandis i deres sokkegave 1. december 'Tryllebog for begyndere' samt et par af de besynderlige 3D-briller, der kun virker, når man tryller sig ind i bøgerne. Pyrus tryller sig straks ind i den første den bedste bog, nemlig Eventyrbogen.

Pyrus – og seerne - lærer derefter igennem de 24 afsnit af 'Pyrus i Alletiders Eventyr' om eventyr og folkesagn fra hele verden.

'Pyrus i Alletiders Eventyr' er en forsættelse af 'Alletiders Jul', 'Alletiders Nisse' og 'Alletiders Julemand'. Det er første gang TV 2 genudsender 'Pyrus i Alletiders Eventyr'.

TV 2 sælger igen i år en låge-julekalender, hvor overskuddet går til Julemærkefonden og til driften af de fire julemærkehjem i Hobro, Kollund, Skælskør og Ølsted. Lågekalenderen kan købes på landets posthuse samt i Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, OK Plus tankstationer samt BR og Toys’R’Us. Prisen er 45 kr.

TV 2s lågekalender indeholder denne gang også et par 3D-briller, der kan bruges foran tv-skærmen og give en særlig 3D-oplevelse, hver gang der bliver vist en lille nissehue i venstre hjørne af skærmen.


Nyproduceret julekalender næste år på TV 2

Mens det altså kun er blevet til en julekalender-genudsendelse i år på TV 2, så er der en helt ny produktion på vej til 2011.

En luddoven julemand, uhyggelige spøgelser, der vogter på en gammel hemmelighed og en moderne børnefamilie med fortravlede forældre er nogle af ingredienserne i TV 2s nye familiejulekalender, der kommer på skærmen i december 2011.

Historien foregår i Vendsyssel på og omkring det næsten 1000 år gamle Børglum Kloster, hvor uhyggen hersker, og mystikken breder sig. Et net af forviklinger spindes i løbet af de 24 afsnit og truer med at spolere både familieidyl og julefred, medmindre børn og voksne, julemand og spøgelser står sammen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002