Kontakt os






 

Mette Heiberg fra DR til TV 2
Mandag 5. august 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Først DRs programchef Anne Stig Christensen, så kanalchef på DR1, Lotte Lindegaard. Nu henter TV 2 endnu en kvindelig DR-chef til TV 2. Formålet er at vende TV 2’s nedadgående kurve og styrke TV 2 som ’Danmarks største fællesskab’. Det er DR1’s livsstilsredaktør Mette Heiberg, der fra september bliver redaktør på TV 2.


Programchef for TV 2 siger: ”Vi vil i den kommende tid have et intensiveret fokus på programmer om de emner, der fylder mest i vores alle sammens hverdag, og som føles mest relevante og vedkommende for vores seere. Det er alt fra hus og have over mad, parforhold og relationer mellem mennesker generelt. Derfor vælger vi - med Mette Heiberg - at forstærke redaktørkorpset med én af de tv-personer herhjemme, der mest intenst og succesfuldt har arbejdet med og brændt for netop dét stofområde i mange år."

Mette Heiberg har tidligere haft sit eget produktionsselskab TV People, hvor hun bl.a. producerede ’4 hjul og en overhaling’ til TV 2. Før det var hun producent på Koncern TV, hvor hun også leverede adskillige serier til bl.a. TV 2. Senest har hun som livsstilsredaktør på DR stået bag programmer som 'I hus til halsen' og 'Danmarks skønneste hjem'.

"Jeg har altid haft stor respekt for TV 2 og for profilen ’Danmarks største fælleskab’. Jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde på selve kanalen og gøre mit til, at Danmarks største fællesskab bliver så stort og vedkommende for alle danskere som muligt," siger Mette Heiberg.


Kvinder over det hele

I toppen af hierarkiet på TV 2 sidder der i forvejen chef for TV 2 Networks Maiken Wexø, underholdningschef Gitte Madsen og TV 2-direktør Merete Eldrup.

Men også hos DR er der kvinder over det hele. Her sidder generaldirektør Maria Rørbye Rønn og medieredaktør Gitte Rabøl. Og fra den 1. oktober bliver Pil Gundelach Brandstrup kanalchef for DR1, DR 3, DR Ramasjang og DR Ultra.


Kilder: TV 2, MediaWatch og politiken.dk

Foto: Mette Heiberg rykker fra DR til TV 2. (Fotograf: Tia Borgstrøm)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002