Ét år er gået, siden folkeskolereformen trådte i kraft. Målet har været, at alle børn skal lære mere, men er det lykkedes? DR Dokumentar har fulgt reformens første år med 8.K på Sofiendalskolen i Aalborg.
Længere skoledage, nye lektiecaféer og mere motion og bevægelse. Det er nogle af reformens krav til en bedre folkeskole, men hvordan fungerer forandringerne i klasserne og blandt lærerne?
I tre programmer på DR1 følger 'Folkeskolen – Forfra' eleverne i 8.K gennem reformens første år. Første program sendes tirsdag den 11. august og undersøger, hvordan det går med konkrete initiativer i reformen, når eleverne for eksempel skal have flere undervisningstimer i dansk og matematik, mere motion og nye lektiecaféer.
Det viser sig, at flere af reformens tiltag ikke fungerer efter hensigten. I lektiecaféen har mange problemer med at koncentrere sig, og eleverne får ikke tilstrækkelig hjælp af lærerne. Derfor ender over halvdelen med at tage hjem.
Også i forhold til motion og bevægelse oplever elever og lærere problemer. Fysisk aktivitet fylder mindre i den daglige undervisning efter reformen, end den gjorde før.
"Vi bliver for trætte inde i klassen, og vi sidder for meget stille. Vi kommer ikke ud for at bevæge os, og nogle gange har vi bare så meget energi, at vi er nødt til at bede om at få fem minutters pause," siger Danni Jørgensen, der er elev i 8.K.
Reformen rammer virkeligheden
Selvom eleverne efterspørger mere motion, har 8.K’s dansklærer Vivian Eriksen svært ved at integrere bevægelse som en del af undervisningen. Hun fortæller, at reformen og en ny arbejdstidsaftale har forandret hendes hverdag markant.
Hun skal være flere timer på skolen, og forberedelse derhjemme er afskaffet. I 'Folkeskolen - Forfra' fortæller hun, hvordan det første år med reformen har gjort hende mere opgivende. Fra at være begejstret for reformen for et år siden, er hun i dag mere frustreret og føler, hun mangler tid til forberedelse.
"Det er ikke, fordi jeg sidder og lobber den. Det er ikke, fordi jeg sidder og drikker kaffe i flere timer. Det er simpelthen, fordi arbejdspresset er stort. Og jeg kan godt mærke, at den faglige stolthed knækker engang imellem, fordi jeg stadigvæk er nødt til nøjes med noget, som jeg synes, var bedre før," siger Vivian Eriksen i 'Folkeskolen – Forfra'.
Vivian Eriksen har svært ved at se, hvordan hun får tid og ressourcer nok til at opfylde reformens største mål om at gøre alle elever dygtigere.
Alle skal lære mere
På Sofiendalskolen skal Danni, Pernille, Amalie og deres klassekammerater lære så meget, de kan.
DR Dokumentar tester eleverne i 8.K for at undersøge, om de gør større fremskridt med den nye reform, end de gjorde før. Står det til skolens ledelse, er meldingen klar: "Jeg er overbevidst om, at børnene lærer mere. Med en større variation, en længere skoledag og en anden måde at gribe tingene an på, så får vi flere muligheder for at hjælpe dem til at blive dygtigere. Men det er også nødvendigt at forstå, at det ikke er noget, man bare gør i ét hug. Det er rigtig nemt at lave noget om, men det er svært at få det til at virke," siger afdelingsleder på Sofiendalskolen, Torsten Christensen.
'Folkeskolen – Forfra' undersøger helt konkret, om det i løbet af reformens første år er lykkedes at lære eleverne mere end tidligere. I programserien står tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet, Jacob Wandall, for at teste eleverne. Han peger på, at det ikke nødvendigvis er den dygtige elev, der udvikler sig mest. Ofte kan en elev, som ligger fagligt under middel, rykke sig mere på et skoleår, end en elev der ligger på et fagligt højt niveau hele året.
Det første program i serien 'Folkeskolen – Forfra' sendes tirsdag den 11. august kl. 20.45 på DR1.
|
