Kontakt os






 

Tvunget væk fra skærmen
Fredag 15. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da DR onsdag aften stillede direkte om til den ukrainske by Lviv til sidste nyt om Danmarks 2-3 nederlag til Portugal, var det overraskende nok uden Ulla Essendrop på skærmen. Hun havde nemlig af DR-ledelsen fået forbud mod at være på tv til Portugal-kampen.

Den populære sportsvært - og tidligere TV 2-medarbejder Ulla Essendrop, som DR har markedsført som fyrtårnet i EM-dækningen - sammen med Peter Møller - har ellers holdt seerne ajour med EM i fodbold siden starten den 4. juni.

Men onsdag - da Danmark skulle spille kamp - fik 35-årige Essendrop forbud mod at vise sig på skærmen. Det skriver BT i dag.

Ulla Essendrop var - dagen forinden - sammen med den samlede danske sportspresse rejst 1.200 kilometer fra det danske landsholds base i den polske by Kolobrzeg til Lviv i Ukraine for at kunne holde DRs seere opdateret om Portugal-kampen.

Men Ulla Essendrop fik simpelthen 'startforbud' af DR-ledelsen på selve kampdagen, skriver BT videre. I stedet overtog Anders Lund og John Faxe Jensen transmissionerne fra Lviv. Og det skete, selv om Ulla Essendrop var til stede på stadion i Lviv.

Forklaringen er, at Ulla Essendrop havde arbejdet hver dag, siden ankomsten til Polen den 4. juni. Og i DR har man en regel om, at man højst må arbejde ni dage i træk.

Chef for DR Sporten, Tine Bendix, forklarer: "Det er vigtigt, at vi passer på vores medarbejdere og husker dem på, at de skal holde fri. Vi har nogle meget arbejdsivrige medarbejdere, og det er ikke altid lige, de selv husker de præcise regler. Så derfor mindede vi om dem."



Foto: Ulla Essendrop. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002