Kontakt os






 

DR truer også loyale licensbetalere
Torsdag 27. april 2006
Af Thomas Nielsen
 
DRs licenskontor har øjensynligt ikke styr på, hvem der betaler licens og hvem der ikke gør. I forbindelse med en skræmmekampagne overfor sortseere, har loyale licensbetalere fået breve hvori de trues med bål og brand, hvis de ikke betaler licens. DR erkender at der er begået en fejl, og beklager.
DR går så meget efter sortseere, at det også går ud over folk som lovlydigt og loyalt betaler licens, skriver JydskeVestkysten.

Op imod 5.000, af de ialt 150.000 breve, som DR Licens har sendt ud til husstande, som ikke figurerer i licenskartoteket, er endt hos mangeårige trofaste licensbetalere. De trues med, at der nu er "kontant afregning, hvis du ikke betaler licens". Og "om tre uger bliver det ubehageligt at nasse på de andre", lyder det i brevet, der genbruger ordet "nasse" fra kampagnespot på tv.

Kampagneleder hos DR Licens, Charlotte Broman Friis, erkender fejlen:

"Vi har fået rigtig, rigtig mange henvendelser. Vi beklager dybt det der er sket, og vi arbejder på højtryk for at finde fejlen. Det er ganske forfærdeligt, at vi sender breve om hvad der kan ske, hvis man ikke betaler, til folk som allerede betaler. Vi beklager dybt over for dem alle", siger hun.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002