Kontakt os






 

Team Palle og Canal Digital tilfredse med seertilslutning til PPV Boksegalla
Fredag 31. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fredag den 24. oktober var der premiere på det første boksestævne arrangeret af Team Palle og vist som Pay Per View (PPV) på Canal Digital. Team Palle og Canal Digital har nu evalueret deres første fælles PPV Boksegalla, og begge parter er yderst tilfredse med samarbejdet og resultatet af stævnet. Adm. direktør for Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen vil ikke oplyse det præcise billetsalg, men siger i dag til tvnyt.com, at man "ikke mindst er tilfredse med billetsalget, og derfor er man allerede gået i gang med at planlægge kommende aktiviteter".
Canal Digital indgik for godt en måned siden en aftale med Team Palle om transmission af seks store Boksegalla'er arrangeret af Team Palle.

Forud for det første boksegalla kom det frem i pressen, at mindst 15.000 seere skulle betale for at se boksestævnet i Canal Digital's Pay-Per-View butik, for at det økonomisk hang sammen. Prisen for at følge boksestævnet på tv var 299 kr. og dermed var det nødvendingt med 4.5 mio. kr. i kassen for der var noget ved det.

Hverken tallet på mindst 15.000 seere eller 4.5 mio. kr. kan Jens B. Arnesen genkende, men af komkurrencemæssige årsager vil han ikke afsløre noget om økonomi eller billetsalg.

Han udtaler i stedet, at begge parter er yderst tilfredse med samarbejdet og resultatet af stævnet. "Det gælder i relation til det sportslige indhold, den markedsførings og PR effekt vi har fået, selve tv-produktionen og ikke mindst billetsalget", siger Jens B. Arnesen.

Det var første gang Canal Digital var med til at arrangere et PPV boksestævne i Danmark og således, men alt fungerede godt i den komplekse værdikæde fra stævnearrangement til markedsføring, tv-produktion, håndtering af bestillinger og kundeservice. Alle disse parametre fungerede så godt som optimalt og således er man hos Canal Digital meget tilfredse med samarbejdet med Team Palle og ser frem til at fortsætte dette, slutter Per B. Arnesen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002