Kontakt os






 

Nytårstaler vil også kunne ses i udlandet
Tirsdag 30. december 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Undtagelsesvist vil udlandsdanskere og andre interesserede i udlandet kunne følge med via streamingstjenesten DR TV på dr.dk/tv eller DRs app, når årstallet skifter, og mange af de traditionelle nytårsritualer bliver afviklet.
Normalt kan DR - af ophavsretsmæssige årsager - ikke ses i udlandet på dr.dk, men omkring årsskiftet er der undtagelser – ligesom der også var det tidligere i år ved det Europæiske Melodi Grand Prix.

Der bliver åbent for udlandet – og dermed altså udenlandske ip-adresser – første gang fra klokken 17.10 til 18.30 i morgen den 31. december, når Tine Gøtzsche og Mark Stokholm varmer op til dronningens nytårstale fra slotspladsen ved Fredensborg. Siden vises selve talen også, ligesom værtsparret runder af, når ordene er sagt.


Nytårstaffel vises også

Fra klokken 23.55 til 00.10 nytårsaften er der åbent igen, når nytårsklokkerne lyder, og DR Pigekoret synger 'Vær velkommen' og nogle fædrelandssange.

Endelig bliver der også mulighed for at se Dronningens nytårstaffel, statsministerens nytårstale og programmet 'Efter nytårstalen' den 1. januar fra klokken 18.40 til 20.00.

DR har sendt kongelige nytårstaler siden 1941 – først var det i radioen og siden 1958 også i fjernsynet. DR sender praktisk talt også Dronningens Nytårstale på alle radiokanaler den 31. december klokken 18.00, og tv-versionen bliver også lagt ud på dr.dk bagefter.

dr.dk/bonanza er der også mulighed for at studere nogle af de tidligere nytårstaler, der er blevet holdt – både af Dronning Margrethe, Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter for blot at nævne nogle.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002