Kontakt os






 

Peter Schmeichel bliver også vært i TV3’s ’Fangerne på Fortet’
Mandag 22. juni 2009
Af Karsten Jensen
 
I næste uge begynder optagelserne til ’Fangerne på Fortet’. Alle hold er klar til at rejse ud til Fort Boyard i Biscayen, og TV3 afslører i dag, at det er programmets to værter også.
I sidste uge blev 36-årige Camilla Ottesen præsenteret som den kvindelige vært – og i dag afslører TV3 at Ottesen bliver flankeret af den 45-årige Peter Schmeichel, der blandt tidligere har arbejdet for TV3, men også for Discovery Channel.

Peter Schmeichel har på TV3-skærmen tidligere prøvet kræfter med underholdnings-programmer i form af quizzen ’1 mod 100’. Nu kommer turen så til den fornyede udgave af ’Fangerne på Fortet’, hvor han sammen med Camilla Ottesen skal guide både seere og deltagere gennem strabadserne på fortet.

”Jeg har længe gerne villet prøve kræfter med mere og andet end sports-tv. Jeg elsker at lave fodbold, men jeg har intentioner om også at lave flere rene underholdningsprogrammer. Min rolle som quiz-vært gav mig for alvor blod på tanden – og jeg glæder mig rigtig meget til at være vært i ’Fangerne på Fortet’. Sammen med Camilla vil jeg gerne give programmet masser af gejst, energi og fornyelse,” siger en spændt Peter Schmeichel, der naturligvis også fortsætter som vært for Champions League og den nye Europa League.

TV3’s programdirektør Morten Mogensen ser meget frem til at opleve de to værter i Fangerne på Fortet: ”Peter Schmeichel og Camilla Ottesen er for os at se en perfekt kombination til fornyelsen af det store underholdningsprogram. De er begge meget engagerede mennesker, der er forrygende til at få det bedste ud af deres omgivelser. Og netop de evner får Camilla og Peter stor brug for, når de skal søsætte holdene i 'Fangerne på Fortet' og være seernes guider hele efteråret på TV3”.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002