Kontakt os






 

DR er på vej med talende undertekster
Torsdag 8. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seere, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at læse underteksterne, får næste år en særlig mulighed for at følge med.
DR planlægger et forsøg med talende undertekster, så man kan få underteksterne læst op på dansk på fremmedsprogede udsendelser, oplyser DR. Det nye tilbud vil især komme blinde, svagtsynede, ordblinde eller folk med lav læsehastighed til gode. Det vil også kunne hjælpe personer, der ikke har dansk som modersmål, og som derfor kan støttes i forståelsen ved både at have undertekster og de talte ord.

"I løbet af for eksempel en TV-Avis, kan der forekomme mange sprog – for eksempel tyrkisk, engelsk eller tysk. Med talende undertekster får en række seere en bedre mulighed for at følge med," siger DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.

Flere undersøgelser viser, at det kan være omkring 300.000 personer i Danmark, der har så dårligt et syn eller er så læsebesværede, at de ikke har glæde af almindelige undertekster.

De talende undertekster fungerer ved, at en computer med talesyntese automatisk oplæser et programs undertekster, og de vil blive sendt via den digitale kanal, hvor der også i dag bliver sendt synstolkning, som DR viser på egenproducerede dramaserier.

"I Finland og Sverige kører man allerede forsøg med talende undertekster, og her vil vi hente inspiration i den kommende tid. Foreløbigt regner vi med at køre et forsøg i et år," slutter Heidi Sivebæk.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002