Kontakt os






 

'Hypnosens Magt' med Jacob Strachotta
Torsdag 27. april 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I aften har Kanal 5 premiere på 'Hypnosens Magt' med Jacob Strachotta, der betegnes som Danmarks bedste hypnotisør. For første gang i dansk tv-historie føres seerne ind i hypnosens mystiske verden, hedder det fra SBS TV.
I hvert program følges både en hovedperson, som under hypnose får opfyldt et stort ønske eller når et bestemt mål, og Jacob Strachotta som udfører en blanding af show, tricks og tankeeksperimenter på gader og stræder. Det kan for eksempel være pigen, som tror, hun skal lande et rumskib på Mars, men i virkeligheden står i en grusgrav nær Roskilde eller Københavnerpigen, som står foran Tivoli og alligevel er ude af stand til at forklare Jacob Strachotta vejen til den gamle forlystelsespark.

Optagelserne krydres af deltagernes egne kommentarer, når de ser optagelser af sig selv dagen efter. De kan nemlig ikke huske, hvad der skete, da de var i hypnose.

I hver udsendelse vil Jacob Strachotta også give seerne redskaber til selvhypnose, så de vil få lettere ved at overkomme svære opgaver, få bedre selvtillid eller bare få en mere positiv indstilling til tilværelsen.

Alle deltagerne har frivilligt indvilliget i at deltage i disse forsøg, hvor Jacob Strachotta vil vise, at han kan tage kontrollen over andre menneskers ubevidste sind, også selvom de ikke umiddelbart tror på hypnose. Derfor bygger programmerne på intet tidspunkt på skuespil – men udelukkende på ægte, ærlige reaktioner og topunderholdning direkte fra den underbevidste verden.

Programserien starter i aften kl. 20 på Kanal 5.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002