Kontakt os






 

TV 2 Fri vil finde Danmarks bedste livret
Fredag 19. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Madentusiasterne Søren Gericke, Irene Mai og Claus Holm vil i maj og juni rejse landet rundt for at finde den bedste livret. Det bliver senere til et program på TV 2 Fri.
Et af de nye programmer på TV 2 Fri - der går i luften søndag den 5. maj - vil komme til at handle om at kåre danskernes bedste livret, og alle er velkomne til at være med - uanset om det er hotdog eller hors d'oeuvre, man vil servere og præsentere som Danmarks bedste livret. Programserien, der laves at Mastiff kommer til at hedde 'Danmarks bedste livret' og vil blive sendt senere på året.

I programserien rejser dommerne og madentusiasterne Søren Gericke, Irene Mai og Claus Holm rundt til forskellige landsdele i jagten på Danmarks bedste livret. I hvert program smager de sig gennem danskernes livretter, de møder andre madglade danskere og hører historier fra byerne, hvor de er, samt anekdoter om opskrifter og råvarer.

Danskerne er - sammen med dommerne - med til at udvælge de favoritretter, som skal dyste i en landsfinale i Gilleleje lørdag 29. juni, hvor Danmarks bedste livret skal kåres.


Filmer i forsommeren

De fem byer, som dommerne kommer til, er Nykøbing Sjælland (lørdag 25. maj), Svaneke (lørdag 1. juni), Svendborg (søndag 9. juni), Ebeltoft (lørdag 15. juni) og Sæby (lørdag 22. juni).

Mastiff og TV 2 Fri inviterer alle, der bor i landsdelene, til at melde sig til konkurrencen. Dommerne vil smage, nyde og bedømme alle retter. Seks heldige finalister bliver udvalgt og skal videre til finalen i byen senere samme dag. Her skal de kokkerere deres ret til de fremmødte tilskuere, hvorefter dommerne og tilskuerne beslutter, hvilken ret der skal repræsentere byen i landsfinalen.

"Vi glæder os til at møde danskerne og smage deres livretter. Vi håber, folk vil komme og dele de opskrifter, der er gået i arv i familien, de livretter, der altid samler familien, eller fortælle om de hemmelige ingredienser, der gør lige netop deres ret unik. Programmet er en kærlighedserklæring til Danmark og danskerne, vores egnsretter og glæden ved at lave mad til hinanden," siger TV 2 Fri-redaktør Micha Barken-Fuglede.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002