Kontakt os






 

Ny tv-serie går tæt på magten i Østjylland
Onsdag 27. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I en ny serie møder TV 2 l Østjyllands mangeårige studievært, Åse Andersson, Magtens Mennesker i Østjylland. Det første program - der sendes i aften kl. 19.55 - går tæt på regionrådsformand Bent Hansen.



Åse Andersson har bevæget sig ud af det trygge nyhedsstudie og møder de magtfulde mennesker på deres hjemmebane – derfra hvor de udøver deres vidt forskellige former for magt, oplyser TV 2 | Østjylland på sin hjemmeside.

Hvert program går tæt på én hovedperson og tager seerne med ind i magtens centrum, dér hvor hovedpersonen udøver sin magt til daglig. Seerne får et indblik i hverdagen 'på toppen' og bliver forhåbentligt klogere på, hvad det er så tiltrækkende ved magt, hvordan den bliver brugt, men også på hvad der kan være bagsiden af magtens medalje.

I serien, der sendes onsdage kl. 19.55, vil seerne kunne møde:
- regionsrådsformand Bent Hansen,
- leder af filmbyen i Aarhus, Carsten Holst,
- pengemanden Karsten Ree,
- chefredaktør for Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende Turid Fennefoss Nielsen,
- biskop Kjeld Holm,
- kommunaldirektør i Skanderborg Lisbeth Binderup og
- festugechef Jens Folmer Jepsen.


Foto: I første udgave af 'Magtens Mennesker' sætter TV 2 | Østjylland fokus på den 64-årige regionrådsfornand Bent Hansen (S), der i begyndelsen af 2012 fik konstateret tarmkræft og dermed selv blev patient i det sygehussystem, som han er chef for. I tv-programmet fortæller Bent Hansen om, hvordan sygdommen satte hans liv i perspektiv, og hvordan sygdommen efterfølgende påvirkede hans faglige prioriteringer. (Screen dump fra tv2oj.dk)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002