Kontakt os






 

TV 2's tidligere ledelse skal undersøges
Fredag 21. august 2009
Af Karsten Jensen
 
Kulturministeren har besluttet at iværksætte en undersøgelse af, om der kan rejses en erstatningssag mod TV 2’s tidligere ledelse – det vil sige den tidligere bestyrelse og direktion – for ledelsens håndtering af en række forretningsmæssige forhold i TV 2 i 2006-2008.
Undersøgelsen er en opfølgning på den alvorlige kritik, der rettes mod TV 2’s tidligere ledelse i Rigsrevisionens beretning om TV 2’s økonomi, som blev offentliggjort den 20. maj 2009.

Undersøgelsen, der vil have form af en granskning efter aktieselskabslovens regler, vil blive gennemført af en advokat, som vil blive valgt efter et åbent udbud i henhold til tilbudsloven. Der sigtes imod, at undersøgelsesrapporten foreligger inden udgangen af indeværende år.

Kulturminister Carina Christensen siger:
”Allerede lige efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om TV 2’s økonomiske vanskeligheder før sommerferien meldte jeg ud, at regeringen vil iværksætte en nøjere undersøgelse af, om der er mulighed for at rejse et erstatningskrav imod den tidligere ledelse af TV 2.

Siden da har Kulturministeriet i samarbejde med Kammeradvokaten arbejdet med at udforme et kommissorium for en sådan undersøgelse.

Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de meget alvorlige kritikpunkter, som blev rejst i Rigsrevisors og Statsrevisorernes beretninger. Det bliver først og fremmest en grundig undersøgelse af, om den tidligere ledelse baserede sine beslutninger på et økonomisk forsvarligt beslutningsgrundlag og om ledelsen fulgte ordentligt med i udviklingen i TV 2’s økonomi.

Det vil i den forbindelse også blive undersøgt om et eventuelt erstatningsansvar kan være begrænset af oplysninger og drøftelser mellem TV 2’s ledelse og Kulturministeriet.

Jeg vil når der efter et kortvarigt udbud er fundet en granskningsmand til at forestå undersøgelsen, bede TV 2’s bestyrelsesformand om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i TV 2, så granskningen hurtigst muligt kan sættes i værk.”

Læs mere:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/Kommissorium%20for%20granskning%20af%20TV%202.pdf




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002