Kontakt os






 

Kanal 4 stiller skarpt på Oliver Bjerrehuus
Tirsdag 7. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Oliver Bjerrehuus med tårerne i øjnene - efter at kæresten har forladt ham, frataget ham deres fælles datter og oven i købet være anklaget for vold i pressen. Sådan ser Olivers dagligdag ud, når han for første gang på tv fortæller om hans liv i programserien 'Olivers kamp' på Kanal 4.

De fleste betragter Oliver Bjerrehuus som en festabe og en drengerøv, der aldrig er blevet voksen. Til trods for at han er kendt for at leve et mere ekstremt og for nogen et misundelsesværdigt liv end de fleste, så har Oliver også dagligdags udfordringer, skriver SBS i en pressemeddelelse.

I 'Olivers kamp' vil Kanal 4's seere fra onsdag den 15. august kl. 21 kunne møde en knækket Oliver på fallittens rand. Han må indse, at han er nødt til at hanke op i sit liv, hvis han skal gøre sig nogle forhåbninger om at se sin datter igen, få rettet op på forholdet med kæresten men også, hvis han nogensinde skal få et come back som fotomodel.

Seerne kommer med i alle afkroge af Olivers liv. På hjemmefronten som alenefar, på photo shoot, på ferie, til træning, i terapi, til fester, i øvelokalet med sit rockband, men også når han er sammen med sin mor Suzanne Bjerrehuus, der har en krystalklar holdning til, hvordan han skal leve sit liv.

Spørgsmålet er, om Oliver formår at vende den store nedtur, komme ud af det sorte hul og få styrke nok til at rejse sig mentalt og fysisk og ændre livsstilen fra playboy til den ansvarlige voksne, der tager sit liv seriøst.

”Da jeg sagde ja til at lave dette program havde jeg aldrig nogensinde troet, at mit liv skulle tage denne drejning, som det gjorde. Jeg havde regnet med, at Kanal 4 skulle følge mig på den røde løber og vise livet som topmodel. I stedet havnede jeg i mit livs største krise. Det har været en stor følelsesmæssig karrusel for mig. Jeg har grædt tusindvis af tårer, grinet og raset. Seerne kommer til at opleve mig helt uden filter”, siger Oliver Bjerrehuus, der er spændt på, hvordan de danske seere tager imod hans tv-premiere.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002