Kontakt os






 

Ny økonomidirektør i DR
Tirsdag 12. december 2006
Af Knud Hyllested
 
DR’s bestyrelse har ansat David Hellemann, 36, hidtidig afdelingschef i Finansministeriet som ny økonomidirektør. David Hellemann indgår som fjerde medlem i DR’s direktion.
David Hellemann er cand. scient. pol. Fra Københavns Universitet i 1995. Året efter kom han til Finansministeriet. I 2001 blev David Hellmann afdelingschef for ’Statens Finanser’ hvor han har haft ansvaret for finanslovsprocessen. I de senere år har David Hellemann især beskæftiget sig med effektivisering af den offentlige sektor, bl.a. med at effektivisere statens indkøb.

DR’s bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen siger i forbindelse med udnævnelsen af den nye økonomidirektør, at med mere end 10 års erfaring i Finansministeriet er ”David Hellemann den rette mand på posten. Ikke mindst i en tid, hvor DR har endog store økonomiske udfordringer.”

Med udnævnelsen af David Hellemann som ny økonomidirektør er DR’s nye direktion på fire medlemmer også komplet.

Stillingen som økonomidirektør har været ubesat, siden Bent Fjord fratrådte i september, efter at en prognose over byggeriet i DR-Byen udviste et betragteligt budgetskred.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002