Kontakt os






 


Torsdag 13. december 2007
7. sæson af 'American Idol' på TV3
7. sæson af verdens måske største talentkonkurrence, ’American Idol’ kommer på TV3 i starten af 2008. Og TV3 agter at sende udsendelserne tæt på liveudsendelserne i USA. Talentkonkurrencen har i flere år været årets tv-begivenhed i USA. Læs mere

Torsdag 13. december 2007
SBS interesseret i film-pulje
Til næste år skal Det Danske Filminstitut uddele i omegnen af 75 mio. kroner til drama- og dokumentarprogrammer. Til forskel fra tidligere, kan den kommercielle del af sektoren også søge del i midlerne, hvilket glæder SBS TV.
Læs mere

Torsdag 13. december 2007
Reimer Bo stopper på TV-Avisen
Studievært på TV Avisen Reimer Bo Christensen stopper som nyhedsvært på TV-Avisen ved årets udgang. Reimer Bo siger til radioprogrammet De Sorte Spejdere, at han fremover skal arbejde i sit eget selskab - der bl.a. skal lave tv til DR, så seerne vil fortsat kunne opleve Reimer Bo på skærmen. (SHN)

Torsdag 13. december 2007
Udlandet involveret i dansk drama
Når Danmark laver dramaproduktioner vendes blikket mod udlandet for i fællesskab at kunne løfte en stor opgave. De udenlandske midler, der tilføres produktionerne betyder, at der kan afsættes flere ressourcer i produktionerne til gavn for kvaliteten. Samarbejdsparterne får desuden produktioner som man har en bedre garanti for passer ind på sin sendeflade. Læs mere

Onsdag 12. december 2007
'Ali' og 'Hassan' stjerner i cyberspace
Det er bestemt ikke kun i DR2’s sendeflade, at danskerne for øjeblikket følger Ali og Hassans kamp for at blive ”orn’li’ syge gangstere”. DR2’s voksenjulekalender er også blevet et kæmpehit på nettet, og samtidig er dukkeserien et af de første eksempler på, at danskerne også gerne ser DRs programmer online i stor stil. Læs mere

Onsdag 12. december 2007
47 nye afsnit af '2900 Happiness'
TV3 og Nordisk Film er blevet enige om at sætte nye 47 afsnit af '2900 Happiness' i produktion. Optagelserne påbegyndes i februar og vil blive vist på TV3 i efteråret 2008. Seerne kan dermed igen følge med i intrigerne i Hellerup. TV3 afslører sam- tidigt, at stationen har planer om endnu flere dramaproduktioner i det nye år.
Læs mere

Onsdag 12. december 2007
TV 2 Zulu mistede sporten - og gik frem blandt de unge
Comedy og 'Djævleræs' har fastholdt de unge målgrupper på TV 2 Zulu, som har fået en mere ren profil som comedy- og underholdningskanal for de yngre danskere Læs mere

Onsdag 12. december 2007
Plummer træt af ukvalificeret kritik
Generaldirektør for DR, Kenneth Plummer, er godt træt af den massive kritik, der hagler ned over ham og DR. Han sammenligner sig selv med Morten Olsen, der også kritiseres højlydt. Plummer afviser kritikken og siger, at "der stort set ikke er nogen i Danmark, der ved mere om mediebranchen end jeg gør. Og der er helt sikkert ikke nogen, der ved mere om DR, end jeg gør."
Læs mere

Tirsdag 11. december 2007
Danske novellefilm på Skandinavia
Skandinavia har nu fået rettighederne til at vise en række af de bedste danske novellefilm. I december måned kan seerne glæde sig til at se novellefilm med flere kendte danske skuespillere.
Læs mere

Tirsdag 11. december 2007
Mette Bock ny direktør i DR
Prorektor ved Aarhus Universitet Mette Bock bliver ny direktør for programproduktionen i DR fra 15. januar 2008. Læs mere

Tirsdag 11. december 2007
TV 2 News vokser efter valget
Før valget lå antallet af daglige brugere af TV 2 News typisk omkring 250.000, og det tal er efter valget vokset til cirka 350.000. TV 2 News har hævet sit seerniveau efter valget, viser de seneste ugers seertal fra TNS Gallup TV-Meter Læs mere

Tirsdag 11. december 2007
TV 2 News i prisreduktion
De fem annoncører på TV 2 News skal næste år betale én million kroner mindre fordi TV 2 News nu erkender de manglende seertal. Læs mere

Tirsdag 11. december 2007
USA: Freelancere protesterer over MTV
De fastansatte freelancere hos MTV, USA, er gået på gaden foran moderskelskabet Viacoms hovedkvarter i New York i protest over forringede vilkår sammenlignet med tv-stationens ansatte. Fra årsskiftet skæres der ifølge Journalisten ned på læge- og tandlægehjælp. Viacom mener, at de fastansatte freelancere har det bedre end mange andre i branchen. (KJ)

Tirsdag 11. december 2007
Studievært Jeppe Nybroe renset
Lytterne og seernes redaktør på DR, Jacob Mollerup, renser tidligere studievært på DR, Jeppe Nybroe, for at have manipuleret med flere indslag, end de to der allerede har været fremme, og de to indslag betegnes af Mollerup som "enkelte tilfælde, hvor Nybroe har haft en tendens til at overdramatisere historier. Men det har ikke haft en karakter, som gør det relevant at rette fornyet kritik mod ham," fastslår Mollerup. Læs mere

Mandag 10. december 2007
TV Syd leder efter nye lokaler
Den regionale TV 2-sender, TV Syd, leder efter nye lokaler, der skal tages i brug fra 2009, hvor stationen til den tid skal sende en time mere om dagen. Ønsket er, at lokalerne bliver 1.000 kvm. større – altså i alt 3.500 kvm. skriver JyskeVestkysten. Tv-stationen, der bor i Kolding vil tættere på motorvejen og afviser ikke at skifte kommune. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002