Kontakt os






 

DR brugte 400.000 på Emmy-rejse
Torsdag 29. november 2007
Af Karsten Jensen
 
Det er næsten ugentlig, at der rapporteres om nye bespar- elser i DR – eller om hvor hårdt tidligere besparelser rammer den kriseramte medie- virksomhed. Ikke mindst derfor giver det nu kritik af DR, at man har brugt 400.000 kr. på at sende 16 personer til USA for at deltage i Emmy-showet, hvor DR var nomineret med ’Forbrydelsen’.
”400.000 kroner er mange penge i forhold til den økonomiske situation, som DR er i. Og jeg undrer mig over, om det er det rigtige signal at sende,” udtaler professor i ledelse på Copenhagen Business School, Flemming Poulfelt, i DR’s P2 Plus.

Flemming Poulfeldt har forståelse for, at DR fejrer sine succeser, men stiller dog stadigt spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige signal at sende. Om udgiften siger DR’s genereldirektør Kenneth Plummer:

”Det er vigtigt, at vi fejrer vores succeser, vigtigt, at vi driver virksomheden fremad, og vigtigt, at de kreative kræfter, vi har herhjemme er med fremme, når vi kvalificerer os til et VM.”

I alt har DR brugt 400.000 kroner på at sende de 16 delegerede til USA – eller 25.000 kroner pr. person. Halvdelen af pengene er brugt på flyrejser.

Foto: Holdet bag 'Forbrydelsen' på den røde løber ved Emmy-festen i New York 2007: Hovedforfatter Søren Sveistrup, producent Piv Bernth, Ann Eleonora Jørgensen, Bjarne Henriksen og Sofie Gråbøl. (Fotograf: Tine Harden)


Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15719
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15727



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002