Kontakt os






 

DR frifundet i krediteringssag
Onsdag 18. april 2007
Af Karsten Jensen
 
En enstemmig Østre Landsret omstødte en dom fra byretten og frifandt DR i en sag om manglende kreditering, da de slog fast, at DR havde handlet i god tro.
Sagen blev i 2003 anlagt mod DR af Film og Tv-arbejderforbundet. DR blev i byretten dømt til at betale en ’editor’ 100.000 kroner for manglende kreditering i forbindelse med arbejde på ’postkortene’, som indgik i transmissionen fra det Europæiske Melodi Grand Prix 2001 i Parken i København. Men denne dom har en enstemmig Østre Landsret valgt at omstøde, så DR bliver frifundet.

”Jeg er glad for, at Østre Landsret har frifundet DR i denne sag. Frifindelsen viser, at DRs samarbejdspartnere selv har ansvaret for, at DR modtager de nødvendige begrundelser for en retmæssig kreditering,” siger advokat Peter Skov Tvermoes fra DR Jura.

Den pågældende ’editor’ var ansat hos en ekstern producent, der producerede de ’tv-postkort’, der blev vist mellem de enkelte landes bidrag. Producenten sendte DR en liste med de personer, man ønskede krediteret. På denne liste indgik en lang række personer med funktioner, der ikke har krav på kreditering i henhold til ophavsretsloven, f.eks. en helikopterpilot. DR meddelte på den baggrund, hvilke af personerne på producentens liste DR umiddelbart kunne acceptere at kreditere. Den pågældende ’editor’ var på grund af manglende uddybning af hans funktion ikke en af disse personer.

Producenten rettede herefter henvendelse til DR, og bad om at den pågældende ’editor’ krediteret. DR bad om at få en begrundelse for ønsket om kreditering. Da denne begrundelse ikke kom, blev den pågældende ’editor’ ikke krediteret efter arrangementet i Parken.

Østre Landsret konkluderede på den baggrund, at DR handlede korrekt ved ikke at kreditere den pågældende ’editor’, og DR blev frifundet.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002