Kontakt os






 

DR dokumentarer vises i udlandet
Tirsdag 27. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Flere af DRs tv-dokumentarer er gået hen og blevet lidt af et eksporthit. Både programmet ’En russers hævn’ (billedet) om en russers hævndrab på en dansk flyveleder og udsendelsen ’Organer til salg’, der fortæller om handelen med organer fra levende donorer, bliver for øjeblikket vist flittigt på udenlandske tv-skærme, og begge programmer er indtil videre solgt til 15-16 lande.
Udsendelserne er lavet hos DR Fakta i Århus, og de er også begge prisbelønnede internationalt. ’En russers hævn’ sikrede sig for nylig en Prix Europa, mens ’Organer til salg’ sidste år fik en Guldnymfe ved tv-festivalen i Monte Carlo, oplyser DR i en pressemeddelelse.

'Organer til salg' har for eksempel været vist i USA, Canada, Japan, Ungarn, Tyskland, Finland og i store dele af Sydeuropa, mens ’En russers hævn’ for eksempel har gjort sig på israelske, schweiziske, spanske, portugisiske, franske, norske, belgiske og irske tv-skærme. Derudover har Rusland købt en bid af programmet, og Discovery Channel har købt udsendelsen til visning i Italien, Schweiz og Skandinavien.

"Det er helt tydeligt, at der er stor udenlandsk efterspørgsel efter dokumentarer, der tager internationale emner op, men det er trods alt ret usædvanligt for DR-dokumentarprogrammer, at de bliver vist i 15-16 lande," siger salgsmedarbejder Mette Vorm fra DR Salg.

Også et program om verdens sprog, som DR2 sendte for nylig, og en serie som TV 2 Norges program ’Power Play’, som DR Salg står for salget af og som handler om den globale energi, er der godt bud efter internationalt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002