Kontakt os






 

Gammel Melodi Grand Prix i DR
Onsdag 21. maj 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tirsdag aften blev første semifinale i det internationale Melodi Grand Prix afholdt i Beograd, men danske Grand Prix fans måtte kigge forgæves efter en direkte udsendelse på DR. Semifinalen sendes først i aften kl. 22. DR vurderede ikke, at seernes interesse var stor nok til at man ville sende semifinalen direkte.
I aften kl. 22 sender DR den første semifinale fra årets Melodi Grand Prix, der afholdes i Beograd Arena i Serbiens hovedstad. Men der er tale om gammelt stof, konstaterer Ekstra Bladet. Semifinalen blev nemlig afholdt i aftes.

"Vi havde to muligheder. Vi kunne sende direkte tirsdag. Men da Danmark ikke var med, vurderede vi, at seernes interesse ikke var så stor," siger DR's underholdningsredaktør, Jan Lagerman Lundme, til avisen.

Beslutningen blev også truffet af hensyn til Nyhedstimen, som har stor interesse.

"Men i morgen (torsdag /red.) sender vi direkte fra kl. 21 og skyder TV-avisen. Det er også et krav fra den europæiske tv-union, EBU, da danskerne skal kunne stemme på de andre, når Simon Mathew stiller op," siger Jan Lagerman Lundme.

Finalen i det internationale Melodi Grand Prix sendes på DR 1 lørdag den 24. maj kl. 21.


Foto: Kalomira fra Grækenland var blandt de solister der gik videre fra første semifinale i aftes. Hun nævnes som en af favoritterne til at vinde finalen på lørdag. (Fotograf: Indrek Galetin, EBU)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002