Kontakt os






 

TV 2 vil knække canceren
Mandag 1. oktober 2012
Af Karsten Jensen
 
TV 2 og Kræftens Bekæmpelse er i fuld gang med forberedelserne til Knæk Cancer – en uge med oplysning om kræft, der kulminerer lørdag 27. oktober.

TV 2 sætter i uge 43 fokus på kræft i både dokumentar-, nyheds- og underholdningsprogrammer, og det hele kulminerer lørdag 27. oktober i indsamlingsshowet ’Knæk Cancer Live!’ til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

En lang række TV 2-værter står i spidsen for det nye og anderledes show, og de får opbakning fra komikere og skuespillere i ’Live fra Bremen’ og fra mange kendte danskere på scenen og i showets telefon-center.

”Knæk Cancer-ugen er noget helt nyt og anderledes på dansk tv – en ny type oplysning og indsamling fordelt over en hel uge med kulmination i weekenden. På TV 2 vil vi være med til at tage et langt sejt træk for at knække kurverne på cancer, fordi der kan gøres mere og mere på kræft-området. Men det kræver fokus, penge og oplysning, og det vil vi som public service-station give med den store ’Knæk Cancer’-uge,” siger TV 2’s programdirektør, Palle Strøm.


Dokumentar, underholdning og magasinprogrammer

TV 2 vikl derudover - i hele uge 43 - sætte fokus på kræft i flere dokumentarprogrammer, ’Go’ morgen Danmark’ og i ’Go’ aften Danmark’, og der vil være indsamlings-initiativer i både faktaprogrammer og i underholdningsprogrammer som ’Hvem vil være millionær?’ og ’Taxaquizzen’.

”Vi vil aftabuisere kræft så meget som muligt, og det gør vi både med alvorlige dokumentarer og med humor og glæde. I slutningen af uge 43 sker det både i en ’Vild med dans super special’, der samler penge ind via dansen, og i ’Knæk Cancer Live’, hvor bl.a. holdet bag ’Live fra Bremen’ medvirker i det nye indsamlingsshow,” siger Keld Reinicke, der er chef for ”special forces” i TV 2s programafdeling.

'Knæk cancer' bliver et årligt tilbagevendende indsamlingsshow på TV 2, lyder meldingen fra TV 2.


TV 2 har til formålet oprettet en side på Facebook, der findes her:
https://www.facebook.com/KnaekCancer

Man kan også se en trailer for programmet kampagnen:
http://kortlink.dk/facebook/bghx

På TV 2’s egen hjemmeside kan man finde information på:
http://knækcancer.tv2.dk.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002