Kontakt os






 

DAF melder TvDanmark til politiet
Tirsdag 13. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En gruppe der kalder sig "Danmarks Aktive Forbrugere" (DAF) har anmeldt TvDanmark 2 for at sende reklamer midt i tv-serierne "CSI" og "Gilmore Girls". Anmeldelsen er iflg. 4-S sket til politiet. Det er dog Radio- og tv nævnet der skal behandle en sådan "anmeldelse" og herfra siger formand Mogens Koktvedgaard, at han ikke har noget entydigt svar på om TvDanmark bryder reglerne.
DAF mener at TvDanmark bryder reglerne, når de efter 30 minutter af et afsnit laver en pause, hvor der sendes reklamer- for derefter at sende de sidste 10 minutter af samme tv-serieafsnit.

"Der er tale om et helt almindeligt afsnit i en tv-serie, som tidligere er sendt uden afbrud. Derfor har vi svært ved at se, det ikke er en overtrædelse af reglerne om, at reklamer kun må sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne", siger kampagneleder i DAF Klaus Jensen til De 4 Stifsttidender og Jydske Vestkysten (4-S).

Hos Tv Danmark henviser informationschef Lars Kaspersen til de regler, tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens har udstukket, og som indebærer, at det er stationens programchef, der står for programlægningen og dermed definerer, hvad der er et program. "Og af programoversigterne kan man så se, hvilke udsendelser, der kommer, og dermed, hvordan de er programsat", siger Lars Kaspersen til 4-S

Han peger videre på, at Radio- og tv-nævnet - i forbindelse med den amerikanske udgave af udsendelsen "Temptation Island" - vurderede, at en opdeling kunne accepteres så længe "at stationen udøver et passende skøn i så henseende".

Jurist Oluf Jørgensen på Danmarks Journalisthøjskole kalder TvDanmarks fremgangsmåde for "kreativ", men mener at de overtræder reglerne.

Formanden for Radio- og tv-nævnet, juraprofessor Mogens Koktvedgaard, har derimod ikke noget entydigt svar på, om Tv Danmark i tilfældet med "CSI" og "Gilmore Girls" bryder reglerne. Han kalder området for et "mørkeområde".

"Det er da problematisk, at man ved at programsætte på en bestemt måde kan komme udenom de gældende regler, og det er nødvendig med en afklaring", siger Mogens Koktvedgaard til 4-S.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002