Kontakt os






 

TV 2 fik underskud på 73 mio. kr.
Tirsdag 26. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2's bestyrelse har i dag behandlet og godkendt halvårsregnskabet for TV 2|Danmark A/S. Det viser et underskud før skat på 73 mio. kr., hvilket er på niveau med dét man havde regnet med. Hvis man piller omstrukturerings- omkostninger og ikke mindst TV 2's fejlslagne radioeventyr med TV 2 Radio ud, så er resultatet et overskud på 18 mio. kr. før skat.
TV 2's hovedkanal alene leverede alene i første halvår af 2008 et underskud før skat på 67 mio. kr.

Modsat så leverede TV 2's øvrige aktiviteter et overskud før skat på 85 mio. kr.

"Resultatet er forventeligt, og vi følger de planer, vi lagde i foråret. TV 2 var igennem en barsk omgang med afskedigelser og en spareplan, som er begyndt at have sin effekt, og som for alvor vil slå igennem i 2009. Samtidig er det værd at huske, at vi på nogle områder har succes. Bl.a. ligger TV 2 News langt over forventning på seertal, og brugerbetalingen på en række aktiviteter bidrager positivt til økonomien," siger TV 2's adm. direktør, Merete Eldrup.

Halvårsregnskabet viser en nettoomsætning på 1.021 mio. kr., svarende til et fald på én procent i forhold til første halvår 2007.

Den kommercielle seerandel er faldet fra 63,1 procent i første halvår 2007 til 60,2 procent i første halvår 2008. Nedgangen ses primært på hovedkanalen, men trods det er TV 2's markedsandel på tv-reklamemarkedet fastholdt.

EU-Kommissionen godkendte i begyndelsen af august den kreditfacilitet, som den danske stat har ydet TV 2. Statslånet løber et halvt år, og de kommende måneder vil blive brugt til at analysere grundlaget for TV 2's virksomhed og kapitalstruktur, oplyses det fra TV 2.

"Resten af 2008 bliver en spændende tid for TV 2. Vi ser på alle muligheder i arbejdet med en plan for tilbagebetaling af statslånet og for den fremtidige finansiering i det hele taget. Det samlede reklamemarked er presset, og seertallene er ramt af den samme strukturelle udvikling, som andre lande også har oplevet frem mod slukningen af det analoge signal. Men TV 2 vil fortsat stå stærkt i det danske medielandskab, og vi tror på fornuftige løsninger og en god fremtid for TV 2," siger Merete Eldrup.

Det samlesde resultat - før skat - for hele 2008 ventes at lande på underskud på mellem 120 og 140 mio. kr., men resultatet afhænger dog meget af udviklingen på reklamemarkedet resten af året.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002