Kontakt os






 

Ny sæson af 'Downton Abbey'
Fredag 20. marts 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen lørdag og de kommende mange lørdage er den populære engelske serie 'Downton Abbey' tilbage med femte sæson på DR1. Årstallet er nu 1924 i serien.


I 1924 er arbejderpartiet Labour kommet til magten, og det indvarsler forandringer blandt både herskab og tjenestefolk på godset Downton Abbey. Sammen må godsejeren Robert, hans datter Mary og svigersønnen Branson forsøge at styre Downton sikkert gennem de nye tider. Samtidig gør tjenestefolkene sig tanker om, hvad samfundsændringerne mon vil betyde for deres fremtid.

Første afsnit i sæson fem af 'Downton Abbey' sendes i morgen lørdag den 21. marts kl. 20.00-21.10 på DR1. Afsnittet kan også ses søndag den 22. marts kl. 13.50 - ligeledes på DR1.

Der er i alt 10 afsnit af femte sæson af 'Downton Abbey', der er skabt af den engelske skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter og konservative politiker Julian Fellowes. Serien er produceret af det britiske Carnival Films for ITV og foregår i Yorkshire, England, i årene under- og omkring første verdenskrig.


Foto: Den engelske dramaserie Downton Abbey fra 2014. (Fotocredit: Universal)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002