Kontakt os






 

To kvindelige jokere i årets Robinson
Mandag 22. september 2003
Af Karsten Jensen
 
Når fjerde afsnit af "Robinson Ekspeditionen 2003 – ingen kan føle sig sikker" ruller henover TV3-skærmen i aften, får Hold Nord og Hold Syd sig noget af en overraskelse. Deltagerantallet stiger nemlig til i alt 22 personer, når de to piger, Ditte og Marinela, gør deres entre som de kvindelige jokere i årets Robinson Ekspedition.
Alle deltagerne kender i forvejen de to jokere – fra forårets program "Robinson – Aspiranterne", hvor Ditte og Marinela bl.a. var de to piger, der kom ind med resultatet af seernes afstemninger i de direkte programmer. Og fra starten af Aspiranterne har de to piger været planlagt til at være jokere – uden at nogen andre deltagere har haft en anelse om dette.

"Robinson Ekspeditionen har i de tre første programmer overrasket både deltagerne og seerne med nyskabelser som ’Utopia’, de to joker-høvdinge mv. Og det er absolut ikke slut med overraskelser i Ekspeditionen endnu. I dag løfter vi sløret for, at de to hold i det fjerde program får en – i hvert fald for Hold Syd – meget tiltrængt forøgelse af deltagere. Det sker ved at lade to kvindelige jokere træde ind i Ekspeditionen som Dronninger. Deres ankomst sætter ligesom med de to mandlige joker-høvdinge i program 1 nogen fantastiske ting i gang mellem de andre deltagere på de to hold. De kender jo de to piger i forvejen - nu skal de så vænne sig til, at de to er konkurrenter og deltagere på lige fod med alle andre”, siger Jesper Grønholdt, adm. direktør for TV3.

Jokeren Dittes fulde navn er Ditte Hapel, 20 år. Hun er født og opvokset i Frederikshavn, hvor hun stadig bor. Ditte er matematisk student og har efterfølgende taget en HH. Hun satser i fremtiden på en universitetsuddannelse. I fritiden arbejder Ditte som model. Ditte's udseende afslører, at hun har andre gener i blodet end danske. Det skyldes at hendes mor er fra Chile mens faderen er fra Tyskland.

Den anden, kvindelige joker, er Marinela Malisic, 24 år. Hun er født i Danmark, men har boet en del af sit liv i Montenegro. Hendes forældre kom i 1970'erne til Danmark, hvor de fik Marinela. Som seks-årig flyttede hun ned til sin farmor i det tidligere Jugoslavien for at starte i skole, mens hun i hver ferie blev sendt retur til forældrene. Efter 3. klasse flyttede Marinella hjem til Danmark. Siden hun var lille har hun drømt om at blive skuespiller og har bl.a. gennemført en toårig skuespiller-uddannelse på Den Ny Dramaskole efter en sproglig studentereksamen. Marinela har siden blandt andet lavet film i Serbien og været fronfigur i en Tuborg-reklame for hvedeøl. Marinela har dyrket karate i seks år samt full contact og kickboksning i tre år. Marinela bor i dag i Søborg ved København.

Billeder: Forsiden, Ditte Hapel. Denne side: Marinela Malisic.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002