Kontakt os






 

Plummer åben for afskaffelse af licensen
Tirsdag 16. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har i mange år fastholdt, at en opretholdelse af licens-systemet var afgørende for at bevare DR's uafhængig af politikerne på Christiansborg, men nu antyder generaldirektør Kenneth Plummer, at DR godt vil kunne leve med at komme på finansloven. Det sker fordi DR, hvert år mister mange millioner kroner pga. sortseere. I år koster det således 342 mio. kr., at der snydes med licensen.
Kenneth Plummer slår overfor Berlingske Business fast, at han vil være positivt indstillet over for ethvert tiltag, der kan sikre flere licensindtægter.

DR ser helst at der indføres et 'frameldingssystem', hvor danskerne aktivt skal framelde sig licens mod i dag aktivt at skulle tilmelde sig. Dette forslag er Socialdemokraterne og SF også tilhængere af, men det har der ikke kunnet skabes flertal for.

En anden mulighed kunne være at få DR på finansloven, og det har DR hidtil på det bestemteste afvist. Nu siger Kenneth Plummer imidlertid, at det muligvis vil være en fordel for DR, men understreger samtidigt at det kun bør ske så længe DR's politiske uafhængighed forbliver intakt.

Kenneth Plummer mener ikke nødvendigvis, at det vil blive et problem at sikre den politiske uafhængighed i DR, hvis DR blev finansieret over finansloven i stedet for via licensindbetalinger. "Det kommer an på spillereglerne og rammerne. Politikerne må eksempelvis ikke kunne spare på beløbet eller ændre i længden af aftalen", mener Plummer.

Pt. er der kun De Radikale og Enhedslisten, der støtter forslaget om at DR kommer på finansloven.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002